Nyheder
FØLJEtonen/6
.Af Erna Bechly Han havde ikke nået at frisere sig. Kammen, den havde han glemt ude i frakkelommen, så han kørte forsigtigt hånden hen over den runde isse. Håret var ikke så tykt som det havde været. Når han strøg det igennem med begge hænder, så kunne han få lavet lidt fylde. Specielt når han […]
.
Af Erna Bechly
Han havde ikke nået at frisere sig. Kammen, den havde han glemt ude i frakkelommen, så han kørte forsigtigt hånden hen over den runde isse. Håret var ikke så tykt som det havde været. Når han strøg det igennem med begge hænder, så kunne han få lavet lidt fylde. Specielt når han strøg hårene fremad, så kunne det se ud som om, han var langhåret. På afstand ganske vist. Det var nu godt, han lige havde studset sig selv, inden han kørte hjemmefra. Ellers var pandehåret røget ned i øjnene, dog godt nok dækket lidt af de store metalbriller, som han var glad for. Men alligevel kunne det godt være, han skulle gøre alvor af tanken om at købe nye. Mere modeprægede. Nu om dage var brillerne små. Meget små. Hans var meget store. Sådan var der så meget, han gik rundt for sig selv og spekulerede over. Og ikke fik snakket med nogen om. Nu var det lige før, musikken gik i gang. Måske han lige kunne nå at få sig en slurk af den medbragte brikjuice først. Med de priser, de havde på drikkevarer her, så var det ikke ham, de kom til at tjene penge på ved baren. Var det nu rigtigt af ham, at sidde og drikke af den medbragte juice. Nej sikkert ikke. Han kunne udmærket se, at han var den eneste, der gjorde det. Rask væk kom de gående, pigerne og mændene med store halve liters fadøl. Men det havde alle dage været svært for ham, at gå til en bar og bestille en sodavand, for han drak ikke øl. Han følte, der blev kigget så underligt på ham ved de lejligheder. Som ved så mange andre. Henning vidste godt, han ikke fulgte tidens trend, som det hed. Tidligere vidste han udmærket, at han ikke var med på noderne. Men det var den anden Henning. Nu slog han de første akkorder an på guitaren, en sag til vist nok 50.000 danske kroner. Han havde fået den tilbage efter, den var blevet stjålet tilbage i midten af 90érne. “Smalltown Saturday Night” melodien, en af de absolutte favoritter lød, så det rislede nedad ryggen på Henning. Han kløede sig i håret og rettede på brillerne. Det var nu billedet skulle tages. Frem af bukselommen tog han sit lille kamera og zoomede ind på scenen. Blitzen lynede. Nu havde han et minde for livet. Lørdag aften i Hobro, den lille by, 35 år tilbage og her og nu. En og samme person, Henning Stærk fyldte hele billedet og scenen ud. Henning sank en klump, det var længe siden, han havde opsøgt fornemmelsen af “lørdag aften”. En aften, der tilbage i hans tidlige ungdom var helliget kroballerne. Helt glade for ballerne og dansen her blev han aldrig. Men musikken var oplevelsen. På samme måde som nu. Og akkurat som dengang, så var orkestermedlemmerne klædt i sorte habitter, hvide skjorter og et tyndt sort slips. En enkelt gang havde han turdet klæde sig sådan på, da han drog af sted til bal, hjemme på kroen. Og for at holde på varmen havde han taget sin nyeste dyrt indkøbte sorte skindjakke på. Lang som den var nåede den helt ned til fødderne. Sådan havde han i øvrigt siden set Henning Stærk klædt ud på et billede i en reportage. Her var han med på det moderne førend idolet. At han så kun havde haft den på den ene aften, det var en helt anden snak. Han var ikke mere end lige nået indenfor døren på kroen, førend han hørte en hånlig latter. “Hvad fanden er det, er det Check-Point Charlie, der checker kroen af i aften”? lød det fra en af de andre. I samme øjeblik havde han kunnet forbande den frakke langt hen. Og han lovede sig selv, at hænge den til side og aldrig bruge den igen. Stærk afsluttede første nummer, så kørte det ellers derudad med det ene nummer efter det andet. Henning noterede sig numrenes rækkefølge med sirlige små bogstaver bag på den avis, som Skråen havde lagt frem på bordene. Så ville han skrive det ind i scrapbogen, når han kom hjem. Lige som han kiggede op efter skriveriet fik han øje på, at de første folk var ved at forlade deres borde. Koncerten var forbi. Et ekstranummer var på vej. Han rejste sig med ét, tog avisen med sig, og ude af døren var han, førend de første var nået derhen. Hen mod garderoben, hvor den grå parkacoat og styrthjelm tog plads. Han ville ikke ses i det antræk på vej fra en rockkoncert med idolet.
(Fortsættes)
