Forældres transportvaner smitter af på børn: Bilen kan skubbe cyklen til side

Danske børn cykler mindre end tidligere, og forældrenes transportvaner kan være en del af forklaringen. Det peger erfaringerne fra det treårige dansk-svenske forsknings- og udviklingsprojekt Green Mobility Shift på.

Forskere fra Roskilde Universitet har sammen med en række partnere blandt andet undersøgt børn og unges transport til skole og fritidsaktiviteter. Projektet løb fra august 2023 til juli 2026 og samlede 16 danske og svenske partnere.

Familiens vaner følger børnene

I projektet fandt man blandt andet, at børn af forældre med meget bilbaserede transportvaner ofte blev kørt til skole og fritidsaktiviteter. Forskerne mødte samtidig børn, der ikke havde lært at cykle eller eksempelvis ikke vidste, hvad de skulle gøre, hvis kæden hoppede af.

»Børns vaner formes ikke kun af dem selv, men i de fællesskaber, de indgår i. Familien er helt central, fordi børn i høj grad lærer måder at bevæge sig rundt på gennem hverdagen derhjemme. Hvis mor og far sætter sig i bilen om morgenen, er der større sandsynlighed for, at barnet også ender på bagsædet frem for på egen cykel,« siger Kristian Nagel Delica, lektor i byudvikling ved Roskilde Universitet.

Ifølge Kristian Nagel Delica skal cykelkulturen gives videre fra generation til generation. En udvikling mod mere bilbaseret transport kan derfor gradvist svække den overlevering.

Skoler og fritidsliv kan hjælpe

Forskningsprojektet peger samtidig på, at familien ikke er det eneste sted, hvor børn kan få erfaring med cyklen. Skoler og fritidstilbud kan også være vigtige fællesskaber, hvor børn opbygger cykelfærdigheder og selvtillid.

»I Danmark tager vi måske nogle gange for givet, at børn lærer at cykle, og at cyklen helt naturligt bliver en del af deres hverdag. Men cykelkultur skal læres og gives videre. Her kan både familien, skolen og fritidslivet spille en vigtig rolle,« siger adjunkt i mobilitet Malene Rudolf Lindberg, som har bidraget til projektet.

I Vallensbæk Kommune blev der som en del af projektet blandt andet tilbudt cykelkurser og lånecykler på skoler. Formålet var at styrke cykelkulturen blandt børn, der ikke havde den med hjemmefra.

I Brøndby arbejdede idrætstilbud med holdkonkurrencer for at gøre det mere attraktivt at cykle. Her kunne eksempelvis en tur i Tivoli til håndboldholdet være præmien.

Mere end transport fra A til B

Ifølge forskerne skyldes manglende cykling ikke nødvendigvis kun utryghed, afstand eller farlige skoleveje.

»Manglende cykling handler ikke kun om utryghed, afstand eller farlige skoleveje. Det kan også handle om, hvorvidt børn har adgang til cykler, færdigheder, viden og voksne eller fællesskaber, der understøtter, at cyklen bliver en naturlig måde at bevæge sig på,« siger Malene Rudolf Lindberg.

Forskerne kobler også børn og unges mobilitet til blandt andet selvstændighed, trivsel, fællesskaber og læring. Hvordan børn kommer til skole og fritidsaktiviteter, handler derfor også om deres mulighed for selv at bevæge sig rundt i lokalområdet.

»Når vi taler om børns mobilitet, skal vi derfor se bredere end på transport fra A til B. Det handler også om børns mulighed for at blive selvstændige og fortrolige med at bevæge sig rundt i deres hverdag. Derfor er der flere gode grunde til at interessere sig for, hvordan vi får flere børn til selv at kunne transportere sig,« siger Kristian Nagel Delica.

Green Mobility Shift har arbejdet med, hvordan flere borgere kan skifte til aktive og grønne transportformer. Roskilde Universitet har været videnspartner i projektet, som er støttet af Interreg ØKS og har haft Gate 21 som projektleder.