Forskere peger på ny årsag til frafald på erhvervsuddannelser

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet peger på en hidtil overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: unge har svært ved at balancere livet som lærling med deres ungdomsliv. Nu har forskerne udarbejdet 10 konkrete råd til virksomheder og institutioner for at styrke trivslen og fastholde flere elever.

Mellem 40 og 45 procent af unge under 25 år, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra igen. Ifølge undersøgelsen skyldes det blandt andet, at de unge ikke får tilstrækkelig hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

Fokus på en overset overgang

Forskerne peger på behovet for større opmærksomhed på den såkaldte “tredje overgang” – nemlig balancen mellem oplæring og fritidsliv.

Tidligere har fokus primært været på overgangen mellem skole og oplæring samt mellem teori og praksis. Men hvordan unge håndterer at kombinere uddannelse med et ungdomsliv under oplæringen, har ifølge forskerne været underbelyst.

Unge vil gerne – men mangler støtte

Undersøgelsen viser, at de fleste unge er motiverede for at gennemføre deres uddannelse, men at de mangler støtte til at håndtere de krav, der følger med.

”Det er tydeligt, at de unge arbejder og meget gerne vil deres uddannelser, så når det går galt, er det fordi de ikke har fået nok hjælp til at balancere de prioriteringer, der hører med til at være ung under 25 år”, fortæller Katrine Vraa Justenborg, postdoc ved Institut for Kultur og Læring og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hun understreger samtidig, at udfordringen ikke handler om manglende robusthed:

”Det her handler ikke om, at de unge nu skal pakkes ind i vat. De har bare brug for at blive anerkendt i, at det faktisk er et stort arbejde både at finde sig til rette i at være ung og så samtidig skulle være på i oplæring”, siger hun.

10 råd til bedre oplæring

På baggrund af undersøgelsen har forskerne formuleret 10 anbefalinger, som skal hjælpe virksomheder og institutioner med at skabe bedre rammer for lærlinge og elever.

Rådene handler blandt andet om at tage hensyn til de unges liv uden for arbejdet, give dem meningsfulde opgaver og sikre en god opstart i virksomheden.

”Mange oplæringssteder gør en masse gode ting for deres lærlinge og elever og vil rigtig gerne skabe et godt miljø for dem. Så med de her ti råd får de nogle redskaber, som kan hjælpe dem til at tage endnu bedre vare på de unge”, forklarer Arnt Louw, lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelser. Den er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forskerne har interviewet 20 lærlinge under 25 år som grundlag for analysen.

De 10 råd skal nu fungere som konkrete værktøjer til at mindske frafald og styrke trivslen blandt unge på erhvervsuddannelserne.

De 10 bud for god oplæring

1. Husk, at den unge også har et liv uden for arbejdet
Transport til og fra arbejdspladsen, skæve arbejdstider, eventuel flytning hjemmefra, social omstilling og tilvænning til fysiske arbejdsopgaver kan presse. Interesser dig for, hvordan den unges nye hverdag hænger sammen – især i starten og op mod skoleophold. Overgangsperioder kræver tilvænning. Modning bør derfor ses som noget, der bygges op over tid.

2. Giv opgaver, der gør lærlingen nødvendig
De unge i oplæring lærer bedst, når de laver ”rigtige” opgaver, der har betydning for produktionen. Giv dem arbejdsopgaver, hvor de får mulighed for at vise, hvad de kan. Pas på med kun at give hjælpeopgaver, bare fordi de er unge.

3. Usikkerhed er en del af at lære faget
Når der er noget på spil, kan man blive nervøs eller usikker. Det er normalt. Sørg for, at de unge ved, hvornår de er alene på en opgave, og samtidig også, hvornår og hvem de kan spørge, når der er brug for hjælp. Giv plads til fejl og tag en snak bagefter, hvis noget var svært.

4. Giv ansvar i det rigtige tempo
Nogle gange går det stærkt i oplæringen, og en ung kan hurtigt få ansvar. Det kan være godt – men kun hvis vedkommende kan følge med. Tænk over, om opgaven passer til niveauet, og sørg for, at der altid er en fagperson, den unge kan gå til.

5. Prioritér sidemandsoplæring i praksis                                                 
Læring sker bedst tæt på opgaven. Skab en kultur, hvor det er legitimt at stille spørgsmål i situationen, og hvor feedback gives løbende – også når det koster lidt ekstra tid.

6. Hjælp den unge godt i gang
Overgangen fra skole til fuld arbejdsuge kan være hård. Tempoet er højere, og dagene er længere, end de er vant til. Tag opstarten alvorligt, forklar tingene grundigt, og indstil forventningerne til, at arbejdsgange og rutiner opbygges gradvist. Støtte, tydelighed og gradvis tilpasning er afgørende.

7. Husk, at oplæring også er uddannelse
Driften skal opretholdes, men den unge er også under oplæring for at lære et håndværk. Hvis der ikke er tid til spørgsmål og forklaringer i den konkrete arbejdssituation, bør disse samles op og gennemføres på et andet tidspunkt. God oplæring forudsætter tydelige instruktioner og løbende samtaler og giver bedre medarbejdere på den lange bane.

8. Brug jeres virksomhedstype klogt
Små firmaer giver ofte variation og hurtigt ansvar. Store firmaer giver struktur og sikkerhed. Vær bevidst om jeres styrker, og hjælp den unge dér, hvor rammerne kan være svære.

9. Tag den unge med i fællesskabet
Den unge skal føle sig som en del af holdet. Sig hej, spørg ind, og vis interesse, og lad alle i virksomheden vide, at det er et fælles ansvar at have elever og lærlinge. Anerkendelse handler ikke om ros hele tiden, men om at blive regnet med og lyttet til.

10. Gør det tydeligt, hvordan man bliver bedre
Den unge skal kunne se, at vedkommende rykker sig. Tal om progression, næste skridt og tildeling af ansvar. Tydelige og fagligt begrundede hierarkier kan understøtte læring og opleves sjældent som problematiske.