Trafik

Frakørsel <24> Øster Uttrup Vej er spærret i tre uger

I forbindelse med opsætning af støjskærme på Nordjyske Motorvej i Aalborg vil frakørsel Øster Uttrup Vej være spærret i nordgående retning frem til søndag den 25. august.

Frakørsel <24> Øster Uttrup Vej er spærret i tre uger
Vejdirektoratet er ved at sætte støjskærme op langs E45 Nordjyske Motorvej i Aalborg. Foto: Vejdirektoratet
Af Benedikte Jensen 5. august 2024

Vejdirektoratet er ved at sætte støjskærme op på E45 Nordjyske Motorvej for at reducere støjgenerne for naboerne i området. I den forbindelse er det nødvendigt igen at spærre frakørselsrampen, der leder op til Øster Uttrup Vej.

Vejdirektoratet spærrer frakørsel <24> Ø. Uttrup Vej i nordgående retning frem til søndag den 25. august.

Trafikanter kan med fordel benytte en tidligere frakørsel, når de kommer kørende i nordgående retning. Alternativt vil de blive ledt op til frakørsel <21> Nørresundby N., hvor de skal vende og køre tilbage i sydgående retning.

Frakørsel <24> i sydgående retning vil være tilgængelig som normalt.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere om støjskærmene langs E45 Nordjyske Motorvej

Tag på tur til Fortidsmindedage 2025

Læs også: Tag på tur til Fortidsmindedage 2025

Forårsvarme og svage vinde over hele området

Læs også: Forårsvarme og svage vinde over hele området

/ritzau/