Alarm 112
Fuld mand påkørte kantsten
Lørdag aften blev en mand sigtet og anholdt for at køre spirituskørsel. Denne gang kom manden kørende ad Vesterbro, da han i krydset ved Hasserisgade påkørte en kantsten, hvilket beskadigede et af bilens hjul.
Manden standsede bilen og bad en forbipasserende om at hjælpe med at skubbe bilen ind til siden, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre. Den forbipasserende alarmerede derefter politiet.
Politiet rykkede ud, og det var tydeligt, at bilisten var påvirket af alkohol. Han fik foretaget to alkometertest, der viste promiller på 1,7 og 2,1.
Derfor blev han anholdt, så kan kunne få taget en blodprøve, der kunne dokumentere påvirkningen.
Hjælp andre til at undgå spritkørsel
Hvis du ser, at en anden er på vej til at køre fuld, så grib ind. Du gør personen en meget stor tjeneste, hvis du forhindrer ham eller hende i at blive spritbilist. Spritkørsel kan få store konsekvenser for kørekort, job, økonomi, helbred, familie og venskaber.
Læs også: