Gravides kost kan have betydning for barnets intelligens og hjerneudvikling

En ny dansk undersøgelse peger på, at den mad gravide spiser, kan have stor betydning for barnets hjerneudvikling og intelligens senere i livet. Det viser et omfattende studie fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk Børne Astma Center på Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med Københavns Universitet.

To kostmønstre med vidt forskellige resultater

Forskerne har identificeret to markante kostmønstre hos gravide kvinder: Et såkaldt “vestligt” kostmønster med højt indhold af sukker, fedt og forarbejdede fødevarer – og et mere “varieret” kostmønster med flere næringsrige og forskelligartede madvarer.

Studiet viser, at kostmønstret under graviditeten kan hænge sammen med barnets intelligens og vækst i hovedomfang fra fosterstadiet og op til 10-årsalderen.

”Det ser ud til, at den mad, en gravid spiser, kan påvirke barnets hjerne på forskellige tidspunkter i udviklingen. Nogle kostvaner kan have betydning allerede tidligt, mens andre først viser deres effekt senere i barndommen,” forklarer professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Hovedomfang som mål for hjerneudvikling

Hovedomfang bliver ofte brugt som et indirekte mål for hjernens vækst og udvikling. I det nye studie har forskerne målt hovedomfanget hos 700 børn hele 15 gange — fra graviditetens uge 20 til barnet fyldte 10 år.

Resultaterne viser, at et varieret kostmønster er forbundet med større hovedstørrelse og øget vækst af hovedomfanget. Det vestlige kostmønster viste derimod en sammenhæng med mindre hovedomfang og lavere vækst.

Højere intelligens ved større vækst i hovedomfang

Tidligere forskning har vist, at større hovedomfang ofte hænger sammen med højere intelligens. Det nye studie bekræfter denne sammenhæng — især når barnet når 10-årsalderen.

”Analysen viser, at børn med øget vækst af hovedomfanget, målt fra fostertilstand til 10-årsalderen, har højere intelligens ved 10 år, uafhængigt af genetiske faktorer,” forklarer professor Morten Arendt Rasmussen.

Sammenhængen blev ikke set ved 2½-årsalderen, hvilket kan tyde på, at visse kognitive evner først viser sig senere i barndommen.

Genetik og amning spiller også en rolle

Studiet peger også på, at arvelige forhold har betydning. Effekten af kostvaner var tydeligst hos børn med høj genetisk disposition for intelligens.

Samtidig viste analyserne, at længerevarende amning var forbundet med øget vækst i hovedomfang — uafhængigt af kostmønstret under graviditeten.

Seniorforsker og specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Jens Richardt Møllegaard Jepsen, der har været med til at gennemføre studiet, fremhæver betydningen af den omfattende psykologiske vurdering, som børnene deltog i som 10-årige:

“Det særlige ved målingerne, vi laver, når børnene er 10 år, er, at de indgår i en grundig psykologfaglig vurdering af barnets udvikling. Det giver os et stærkere billede af, hvordan ting som kost og andre tidlige faktorer kan spille en rolle for, hvordan barnet klarer sig senere i livet,” siger han.

Ny metode giver mere præcise data

Noget af det særlige ved studiet er, at forskerne både har brugt spørgeskemaer om kostvaner og samtidig valideret oplysningerne med blodprøver. Her har de målt metabolitter — små molekyler i blodet, som afspejler kroppens reaktion på kosten.

”Ved at kombinere kostmønstre fra spørgeskemaer med metabolomiske data fra blodprøver, har vi kunnet skabe en mere objektiv vurdering af gravides kost, som giver bedre mulighed for at undersøge sammenhængen med barnets udvikling,” forklarer førsteforfatter og læge David Horner fra COPSAC og Københavns Universitet.

Ikke bevis for årsagssammenhæng — men vigtig viden

Forskerne understreger, at der er tale om et observationsstudie. Derfor kan resultaterne ikke bruges til at konkludere, at kosten direkte forårsager ændringer i barnets udvikling — men de viser tydelige statistiske sammenhænge.

”Der er tale om en kompleks vekselvirkning mellem genetik, ernæring og vækst. Vores studie tilføjer vigtige brikker til forståelsen af, hvordan disse faktorer hænger sammen – uden at konkludere entydigt, hvad der er årsag og virkning,” siger David Horner.

Om studiet

Studiet bygger på data fra COPSAC2010-kohorten — en gruppe på 700 børn og deres mødre, som er blevet fulgt tæt fra graviditeten og frem til barnets 10-års fødselsdag. Projektet er en del af COPSYCH-samarbejdet (COpenhagen Prospective Study on Neuro-PSYCHiatric Development), hvor forskere fra flere fagområder arbejder sammen om at undersøge børns udvikling.