.
Under søndagens koncert i Aalborg, havde publikum mulighed for at donere deres pant til et af to lokale mangfoldighedsprojekter. Aalborg Studenterhus løb med sejren.
Enten el-hockeyklubben Aalborg Racing Panthers, der drømmer om at deltage i Norwegian El Innebandy Cup i Norge, eller spillestedet spillestedet Aalborg Studenterhus, der ønsker at uddanne deres frivillige, så de bliver bedre til at tage imod gæster med særlige behov, kunne publikum ved søndagens Grøn Koncert i Aalborg stemme på ved hjælp af deres pant.
Fra scenerne og på storskærmene blev der opfordret til, at publikum donerede deres pant, og mange fulgte opfordringen, og donerede både krus, kander, dåser og plastflasker til de gode formål.
Sidst på dagen blev donationerne talt op, og vinderen, der havde modtaget den største donation, blev Aalborg Studenterhus.
Præcis hvor meget donationen lyder på bliver offentliggjort efter sidste koncert d. 26. juli. Her tæller Grøn Koncert alle pantkronerne sammen, så de fordeles ligeligt mellem de otte vinderprojekter, og forskellen mellem større og mindre byer udjævnes.
– Vi er glade for, at Grøn Koncert, og vores dejlige publikummer, kan sætte et varigt aftryk i lokalområdet omkring de koncertbyer vi besøger rundt i Danmark. Pantdonationerne er én måde at hjælpe visionen om Plads til forskelle på vej i Aalborg og omegn, og vi takker mange gange for de donationer, som vores gæster har givet, siger kommunikationschef i Muskelsvindfonden, Jamilla Sophie Alvi.
Det vil være muligt at støtte lokale mangfoldighedsprojekter under hele Grøn Koncert touren. Grøn Koncert vil i efteråret følge de projekter, der har modtaget donationer, og fortælle hvordan det er gået.
Læs mere om projektet og download alle projektbeskrivelser her
Læs også: