Alarm 112

Havetraktor, svejseredskaber og en ramme øl var blandt tyvekosterne

Redaktion
Af Redaktion 15. april 2024

En havetraktor, svejseredskaber, en vinkelsliber, en motorsav, en buskrydder og en ramme øl. Det var tyvekosterne, som en indbrudstyv rendte afsted med fra en garage på Sønder Øksevej i Halvrimmen.

Tyven brød ind i løbet af den forgangene uge, men ejerne opdagede først indbruddet søndag eftermiddag, hvorefter de ringede til politiet.

Indbrudstyven kom ind i garagen ved at knuse en rude i garagedøren, hvorefter døren kunne åbnes indefra med indervrideren. Tyven gennemrodede derefter garagen, inden vedkommende igen forlod garagen gennem døren.

Det lykkedes politiet at sikre to fingeraftryk, som vil blive brugt i efterforskningen.