Nyheder
Havnebadet klar til en ny spændende og solrig sæson
.Fredag d. 14. juni kl. 10 åbner Aalborg Havnebad op til en ny spændende sæson med flere aktiviteter og øget sikkerhed. De uddannede kystlivreddere står klar til at tage imod gæster og vil gøre alt for at det bliver en god og tryg oplevelse at besøge Havnebadet. I år er der, som noget nyt, blevet […]
.
Fredag d. 14. juni kl. 10 åbner Aalborg Havnebad op til en ny spændende sæson med flere aktiviteter og øget sikkerhed.
De uddannede kystlivreddere står klar til at tage imod gæster og vil gøre alt for at det bliver en god og tryg oplevelse at besøge Havnebadet. I år er der, som noget nyt, blevet monteret et sikkerhedsnet i svømme- og udspringsbassinet, for at øge sikkerheden. Den maksimale eftersøgningstid ved forsvundet personer er nu helt nede på 2,5 min. Nettet er monteret på alle sider og i hele bunden. I svømmebassinet er bunden i 2 meters dybde og i udspringsbassinet er det i 5 meters dybde. På den måde er det blevet sikret at man ikke kan svømme ind og sidde fast under den flydende konstruktion.
En spændende aktivitet på Havnebadet er en næsten 6 m høj og 4,5 m bred klatrevæg der er placeret på siden af udspringstårnet. Klatrevæggen er udformet, så den kan tilfredsstille en bred brugerskare. I designet er der således taget hensyn til, at al-le fra begyndere til øvede, kan blive udfordret. Så kom ned op og prøv kræfter med klatrevæggen og mærk suset ved det frie fald ned i bassinet.
Åbningen fredag kl. 10 vil blandt andet blive markeret med lette forfriskninger til de første gæster, demonstration af kystlivreddernes færdigheder mm. Kl. 16.30 vil Thomas Holm Blaabjerg komme og demonstrere sine færdigheder. Thomas er endnu ‘kun’ junior, men hører til i blandt den absolutte elite i den danske seniorrække, og må betegnes som et af de største talenter vi har herhjemme. Han er regerende dan-marksmester i juniorrækken for 16-18 årige i disciplinerne Ruteklatring og Boulde-ring, og tidligere nordisk mester i Ruteklatring.
For gæsterne vil der være mulighed for at prøve kræfter med balancebommen, hvor det gælder om at skubbe modstanderen i vandet, klatrevæggen og andre aktiviteter.
Den efterfølgende weekend 21, 22 og 23. juni er koordineret med Aalborg Regatta. Der vil både fredag, lørdag og søndag være forskellige events på Havnebadet. Der kan for eksempel nævnes prøveture i Havkajak, konkurrence i livredning, synkron-svømning og udspringsshow. Se det fulde program på Aalborg Regattas hjemmeside.
Vel mødt til en god sæson 2013!