.
Af Helena Dylmer, Klinikken Helse, Hadsund:
Hej Helena
Det var engang hvor man hørte meget om Q10, hvor vigtig mener du at den er som kosttilskud?
Hilsen den nysgerrige.
Hej nysgerrige
Det er først når vi bliver lidt ældre at det bliver nødvendigt at tage Coenzym Q10 (CoQ10) som tilskud, den forekommer i særligt høje koncentrationer hjerte, lever, nyrer, muskler samt i bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel.
Vores egenproduktion af CoQ10 foregår i leveren og svækkes med alderen, det er et vigtigt vitaminlignende stof, der har stor betydning for kroppens kemiske processer. Mangel kan også opstå ved sygdom eller medicinindtagelse (statiner) samt hvis kosten er mangelfuld.
CoQ10 findes bl.a. i kød, hjerte, fede fisk, fuldkornsprodukter, spinat broccoli og nødder.
Det er et fedtopløseligt vitaminlignende stof, samt en kraftig antioxidant, og findes i alle celler undtaget i de røde blodlegemer. Hjerte, lever og nyrer har det største lager af CoQ10.
CoQ10 styrer produktionen af energi i cellernes kraftværker (mitokondrierne).
Hvis koncentrationen af CoQ10 reduceres i cellerne, svækkes evnen til at omdanne ilt til energi, og nogle af cellerne løber tør for det brændstof, der skal være med til at holde motoren i gang.
Når det sker, bliver vi bl.a. trætte og uoplagte.
CoQ10 har en nøglefunktion i de organer der har et højt energibehov, f.eks. hjertet.
Hvis koncentrationen af CoQ10 i hjertemusklen falder med mere end 25 %, svækkes hjertet.
Et fald på over 75 % er ensbetydende med, at livsfunktioner kan gå i stå.
Det kan give stof til eftertanke når faldet af egenproduktionen af CoQ10 hvad angår indholdet af Co Q10 i f.eks. hjertemusklen falder med op til 32 % hos 40-årige og 57 % hos 80-årige.
Forskere har beregnet, at hvis COQ10 niveauet falder til under 25 % der betegnes som et fatalt mangelniveau, kan der opstå mange helbredsproblemer som f.eks. for højt blodtryk, hjerteanfald, nedsat immunforsvar (astma, allergi m.m.), tandproblemer, energimangel, over- og undervægt.
Mangel af CoQ10 kan konstateres i en blodprøve. Man kan også forsøge med et tilskud i 4-8 uger (30-100 mg dagligt afhængig af alder). Er der ikke effekt i løbet af to måneder, kan man stoppe.
Ved mangelsymptomer registreres en effekt allerede efter 1-4 ugers behandling med CoQ10.
Nogle gange kommer effekten snigende, så den først opdages, når man er holdt op med at tage det som kosttilskud.
Unge med kronisk sygdom kan også have nytte af tilskud. Raske kan få glæde af CoQ10 fra 30-års alderen eller før, såfremt der er stressbelastning tilstede. Ved fejlernæring, hyppige infektioner og kroniske sygdomme kan doser på 10-30 mg også gavne trætte børn.
Brevkassen holder sommerferie og er tilbage igen i august, i ønskes alle en god afslappende sommer og husk at drikke godt med vand.
Kærlig sommerhilsen fra Helena