.
September 2016 blev den hidtil bedste måned i Aalborg Lufthavns historie med mere end 150.000 passagerer til og fra lufthavnen.
September har været kendetegnet ved, at erhvervslivets rejseaktivitet er på fuld højde efter sommerferien, og samtidig er september en af charterbranchens største måneder. Denne september blev da også noget helt særligt i lufthavnens 78-årige historie.
For første gang i lufthavnens historie rejste mere end 150.000 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn, og det sætter ny rekord. Især indenrigs- og chartertrafikken viste fremgang og er dermed med til at give lufthavnen den positive udvikling. Indenrigstrafikkens fremgang var på 7,8 procent og hele 14 procent for chartertrafikken.
Sammenlignet med september måned sidste år, hvor 146.791 passagerer rejste til og fra Aalborg, var det denne september 150.307, hvilket er en fremgang på 2,4 procent.
Vi siger tak til de mange rejsende!
Læs også: