Nyheder

Hjælp en udvekslingsstudent med at komme til Aalborg i august 2024 ved at blive værtsfamilie

Hvert år ansøger unge fra forskellige lande om at komme til Danmark på udveksling i 3, 5 eller 10 mdr. De unge er mellem 14 og 18 år gamle og kan gå i 9. klasse til 3g. Men for at de kan komme til Danmark og læse, kræver det, at der er en værtsfamilie og skole, som vil tage imod dem, mens de er i Danmark.

Hjælp en udvekslingsstudent med at komme til Aalborg i august 2024 ved at blive værtsfamilie
Foto: ASSE Danmark
7. august 2024
Af Benedikte Jensen

At være værtsfamilie betyder meget mere end bare at give et hjem til en udvekslingselev. Det betyder at få et nyt familiemedlem og skabe bånd, der kan vare livet ud. Det er en chance for at se ens eget land gennem nye øjne og opleve glæden ved at lære og forstå en anden kultur. For jeres udvekslingselev er det en mulighed for at blive en del af en dansk familie, deltage i dagligdags aktiviteter og få en dybere forståelse af dansk kultur.

Interesserede familier kan tilmelde sig ved at sende en online ansøgning via ASSE Danmarks hjemmeside. En ASSE Koordinator vil derefter kontakte jer for at fortælle mere om processen, lære jer bedre at kende og hjælpe med at finde det rette match. Når den rigtige elev er valgt, vil en koordinator besøge jer hjemme for at besvare eventuelle spørgsmål og forberede jer på ankomsten.

Foto: ASSE Danmarks værtsfamilier

Bidrag til en global oplevelse

Ved at deltage i udvekslingsprogrammet kan I være med til at skabe en mindeværdig oplevelse, som vil gavne ikke kun jeres familie, men også jeres lokale samfund, skolen og udvekslingselevens fremtidige liv. ASSE Danmark sørger for alt det praktiske, inklusive flyrejser, skoleoptagelse og forsikringer, så I kan fokusere på at skabe en varm og imødekommende atmosfære for jeres nye familiemedlem.

Foto: ASSE Danmarks værtsfamilier

Ankomst august 2024

Eleverne ankommer til august 2024 (præcise ankomst dato aftales med værtsfamilien)

Et skoleår = ca. 10 måneder / et semester = ca. 5 måneder

Se nogle af de unge fra hele verden som ASSE Danmark søger værtsfamilier til og læs deres breve her.

Ny metode kan revolutionere behandling af mave- og tarmlidelser

Læs også: Ny metode kan revolutionere behandling af mave- og tarmlidelser