.
Af Arne Lybech
Kontiki Bar i Aagade kan se frem til 40 års jubilæet næste år. “Hos Ulla” hed den første udgave af baren. Familien Riishøj drev stedet i mange år. Mange vil mindes barens papegøje, der holdt til i baglokalet af den, på et tidspunkt, rød-hvid malede facade, der symboliserede kærligheden til AaB.
Baren blev senere overtaget af Pia Risager i 2003, hun driver i dag bodegaen i Skalborg.
På Kontiki nyder mange af stamgæsterne den rolige start på dagen og naboskabet med grønttorvet giver en naturlig travlhed på torvedagene nu, hvor den gamle kollega Rantzaus dage er endelig talte for længst.
Da Risager overtog Kontiki fulgte mange af stamgæsterne fra den da lukkede Møllen på Mølle Plads med over. Med sig fra Møllen tog man en del af inventaret.
Baren havde på et tidspunkt et mellemspil med navnskift til Hos Madsen, det varede dog ikke længe. Hurtigt var der hverdag her igen med faste gæster til dagens avis, en kop kaffe og gang i raflebægrene inden dagen fik timer “at gå på” og der blev serveret flere flasker øl end kopper kaffe.