Nyheder
Hvorfor hedder det egentlig en Rustvogn ?
.Der findes mange betegnelser for ting, man kan undre sig lidt over. Eksempelvis Hvorfor hedder det en rustvogn. Bedemand Anders Petersen, Folmer Olsen Begravelsesforretning i Aalborg udtaler: Ja det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet, både af pårørende, men også når vi i forskellige sammenhænge er ude og holde foredrag.Anders Petersen fortsætter: Ordet Rustvogn […]
.
Der findes mange betegnelser for ting, man kan undre sig lidt over. Eksempelvis Hvorfor hedder det en rustvogn.
Bedemand Anders Petersen, Folmer Olsen Begravelsesforretning i Aalborg udtaler: Ja det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet, både af pårørende, men også når vi i forskellige sammenhænge er ude og holde foredrag.
Anders Petersen fortsætter: Ordet Rustvogn stammer fra det militære begreb rustning.
Rustvognen var oprindelig et køretøj til transport af militær udrustning. Når udrustningen og provianten var afleveret ved fronten, tog rustningsvognen ofte de faldne soldater med tilbage.
I dag er rustvognen det køretøj, der transporterer afdøde til kapel, kirke, krematorium eller kirkegård.
Ordet rustvogn har i sin nuværende betydning været brugt siden begyndelsen af 1900-tallet.
Rustvogne indregistreres på hvide nummerplader, hvilket skyldes at de døde ikke betragtes som godstransport, hvilket skyldes en etiks og moralsk holdning.
Hvordan bygges en rustvogn? Bilproducenterne leverer ikke færdige rustvogne. Der anvendes en almindelig stationcar bil, som hos en karosserifabrik skæres midt over, og forlænger hele karosseriet, ledninger, teknik m.v. med ca. ½ meter.
Ud fra bilens design opbygger man så herefter bårerum, sideruder, bagsmæk så den bliver til en rustvogn og forsyner den med de hjælpemidler den enkelte kunde ønsker udtaler Anders Petersen.
Folmer Olsen Begravelsesforretning har netop anskaffet en BMW Rustvogn som er ombygget på en karosserifabrik i Holland. Alle firmaets rustvogne er sorte, helt uden logoer, firmanavn m.v.