Forbruger
IKEA Aalborg klar til kæmpe pyjamasfest
Der venter aalborgenserne en helt særlig oplevelse, når IKEA Aalborg byder indenfor til et kæmpe pyjamasparty lørdag den 31. august.
En pyjamasfest udover det sædvanlige.
Det er, hvad besøgende kan se frem til den 31. august i IKEA Aalborg. Kunder, der trækker i natkjole, morgenkåbe eller pyjamasskjorte, når de besøger møbelhandleren, kan glæde sig til et festligt besøg i IKEA med en lang række aktiviteter for store og små lige fra morgenstunden.
Der vil blandt andet være goodiebags til de 100 første kunder, pyjamas-party i Småland samt en spændende skattejagt.
– Vi ser frem til at byde vores kunder velkommen til en dag fyldt med spændende aktiviteter. Vi håber, at mange vil møde op i nattøj, så vi sammen kan skabe en helt speciel atmosfære. Samtidig vil vi gerne fremhæve vigtigheden af en god nattesøvn, siger Tiago Jesus, der er varehuschef i IKEA Aalborg.
Ny inspiration til bedre nattesøvn
Pyjamasfesten markerer også afslutningen på en større ombygning af soveværelsesafdelingen i varehuset. Gennem de seneste måneder har IKEA Aalborg udvidet deres afdeling med endnu mere inspiration og løsninger til soveværelset – alt sammen for at kunne understøtte en bedre søvn for de mange mennesker.
– Vi er begejstrede for vores nye soveværelsesafdeling, hvor vi med fokus på de nyeste trends og indsigter arbejder målrettet på at skabe løsninger, der forbedrer vores kunders nattesøvn, siger Tiago Jesus.
Gratis morgenmad og rabat ved kassen
For kunder, der trækker i nattøj, vil der være en gratis morgenmadstallerken inkl. kaffe eller smoothie til børnene.
Til de nattøj-klædte er der yderligere 200 kr. rabat at hente for køb på minimum 750 kr.
Program for dagen:
· Konkurrence om at vinde en indretning og for 7000 kr. møbler Kl. 9.30 – 19.00
· Udlevering af værdikort til alle i nattøj Kl. 9.30-19.00
· Mød Fabler Bjørn Kl. 9.30-10.00, 12.30-13.00 og 14.30-15.00
· Goodiebags til de første 100 kunder Kl. 10.00
· Småland holder pyjamas-party Kl. 10.00-18.45
· Skattejagt på 1. sal Kl. 10.00-19.00
· Lounge-musik i indgangen Kl. 10.00-19.00
· Svensk madmarked Kl. 12.00-14.00
· Spin lykkehjulet og vind en bamse Kl. 10.30-11.00