Nyheder
Ikke lige vejr til østkystturisme nu, men gode tanker!
.Af Arne Lybech Lige nu tænker de fleste nok på, hvordan og hvorledes man kommer frem og tilbage til østkysten, Trods det så er dette indlæg sikkert aktuelt: V: Regeringen svigter Østkyst-turismen MF-kandidat Kristian Andersen (V) vil samle Østkyst-kommunerne Brønderslev, Aalborg og Mariagerfjord om udvikling af turismen og nye arbejdspladser langs Kattegat. Brønderslev og Aalborg […]
.
Af Arne Lybech
Lige nu tænker de fleste nok på, hvordan og hvorledes man kommer frem og tilbage til østkysten, Trods det så er dette indlæg sikkert aktuelt:
V: Regeringen svigter Østkyst-turismen
MF-kandidat Kristian Andersen (V) vil samle Østkyst-kommunerne Brønderslev, Aalborg og Mariagerfjord om udvikling af turismen og nye arbejdspladser langs Kattegat. Brønderslev og Aalborg melder klar til aktion.
Regeringen overser Østkyst-turismen i ny turistplan og dermed også den meget store betydning turismen har for omsætning, erhvervsudvikling og beskæftigelse i turistområdet som Hou, Hals, Asaa, Mou, Egense og Øster Hurup.
Det mener den nordjyske Venstre-folketingskandidat Kristian Andersen som får følgeskab af politikere fra Aalborg og Brønderslev.
-Det er godt, at regeringen har lavet plan for turisterhvervets udvikling. Det er bare ikke nok, hvis vi skal have udnyttet hele Danmarks potentiale til at skabe arbejdspladser i turisterhvervet og følgeerhvervene.
-Og det er skuffende, at man helt overser potentialet i Østkystturismen og dermed også lukker øjnene for den store betydning turismen har på omsætning, erhvervsudvikling og beskæftigelse langs hele Østkysten, siger Kristian Andersen.
Skurer i øjnene
-Det skurer i øjnene, at Regeringen samler alle kommunerne langs den jyske vestkyst i et fælles selskab, som skal sikre udviklingen af turisterhvervet fra Skagen til Tønder. Østkysten forsømmes, og det må vi så selv rette op på, siger Kristian Andersen.
Venstre-kandidaten har allerede taget kontakt til centrale politikere i en række nordjyske kommuner med kyststrækninger mod Kattegat.
Lige som Venstres turisme-ordfører i Folketinget Hans Chr. Thoning bliver inddraget i et pres på at få flyttet de strandbeskyttelseslinjer, der blandt andet har stået i vejen for udviklingen af havnene i Hou og Asaa.
Kristian Andersen vil nu sammen med byrådspolitikere fra Aalborg, Brønderslev og Mariagerfjord Kommuner forsøge at gøre opmærksom på potentialet på Østkysten.
-Østkysten rummer et kæmpe potentiale for job og erhverv. Sommerhusområdet mellem Hou og Hals er et af landsdelens største. Desuden er der i Asaa, Mou, Egense og Øster Hurup et kæmpe potentiale.
-Det haster ærlig talt med at få flyttet nogle hegnspæle, så vi kan få ny luft i rigtig meget af den udvikling, som lokale ildsjæle og investorer har måttet opgive. Eksempelvis i Hou, hvor man har haft meget svært ved at blive hørt, siger Kristian Andersen.