Alarm 112

Indbrud i lejlighed og kælderrum

Onsdag den 21. august kl. 21.23 anmeldte en mand fra 9000 Aalborg at have været udsat for indbrud tidligere samme dag.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 24. august 2024

En ukendt gerningsperson havde opbrudt hoveddøren til mandens lejlighed. Politiets patrulje kunne konstatere, at der var opbrudsmærker efter brug af koben.

Skuffer og skabe i lejligheden var gennemrodede. Mandens kælderrum var ligeledes brudt op. Flere musikinstrumenter, en mixerpult og en motorsav var stjålet.

Ingen i opgangen havde set eller hørt noget.