Forbruger

Insekter var ikke et hit – men hvad så med græs som en del af din daglige kost?

Græsset på marken kan snart finde vej til supermarkedernes kølediske – ikke som dyrefoder, men som proteinrig ingrediens i menneskeføde. Et banebrydende forskningsprojekt på Aalborg Universitet har nu bragt os et skridt nærmere en bæredygtig fødevarefremtid, hvor proteinet i kløvergræs udnyttes i alt fra is og yoghurt til plantefars og proteindrikke.

Insekter var ikke et hit – men hvad så med græs som en del af din daglige kost?
Almindeligt kløvergræs kan inden længe indgå i vores fødevarer. Foto: Anders Kjær Jørgensen, AAU.
Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 24. juni 2025

Fra mark til mejeriprodukt

Mennesker har ikke, som køer, fire maver til at fordøje græs. Derfor har det hidtil været en umulighed at hente næring direkte fra de grønne marker. Men det billede kan være ved at ændre sig. Forskere på Aalborg Universitet har arbejdet målrettet med at isolere de rene proteinstrukturer fra kløvergræs – og med stor succes.

“Den store udfordring har været at fjerne farve og bismag, som er en meget forståelig bremseklods for, at vi har lyst til at spise det. Hvis det skal være et reelt alternativ til protein fra f.eks. den industrielle kødproduktion, så skal det først og fremmest falde i vores smag. Bogstaveligt talt. På sigt er jeg overbevist om, at protein fra græs kommer til at spille en større og større rolle i vores fødevareproduktion, simpelthen fordi det er sundt, nemt og bæredygtigt,” siger Mette Lübeck, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Et bæredygtigt supplement

Ud over at kunne indgå i fødevarer som et alternativ til animalsk protein, har kløvergræs også markante miljømæssige fordele. Planten er flerårig og kræver hverken megen gødning eller pesticider. Den kan desuden høstes op til seks gange om året og fungerer som en effektiv CO2- og nitrogenbinder. Efter proteinudtræk er restproduktet en pulp, som kan anvendes i biogasanlæg.

“Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores fødevareproduktion, hvis vi skal imødekomme biodiversitetskrisen og hjælpe livet tilbage i fjordene og vores kystnære hav. Her er jeg slet ikke i tvivl om, at kløvergræs kan spille en væsentlig rolle, og på globalt plan er potentialet kæmpestort. Vi er allerede i kontakt med flere interesserede samarbejdsvirksomheder, så jeg er meget positiv i forhold til fremtiden,” tilføjer Mette Lübeck.

Fremtiden for græsprotein

Flere faktorer peger på, at protein fra græs kan blive en integreret del af fremtidens fødevarer. Den globale efterspørgsel på alternative, plantebaserede proteinkilder vokser støt, og det nye græsprotein viser lovende potentiale – både i industrielle fødevareprodukter og i hjemmekøkkener.

Det er velegnet til brug i eksempelvis brød, mejeriprodukter og plantefars og kan være med til at gøre vores kost mere grøn – uden at gå på kompromis med smag og konsistens. Med udviklingen af smagsneutrale og farveløse proteinudtræk er teknologien nu klar til at gå fra laboratoriet og ud i fødevareindustrien.

Det grønne protein fra kløvergræs kan snart blive noget, vi alle sammen møder i hverdagen – ikke på marken, men i køledisken.