Nyheder

Jazzen spiller på Viva

. Af Arne Lybech I aften torsdag bydes der på dugfriske kompositioner og nyfortolkninger på Viva i Maren Turis Gade. I en tid hvor den akustiske musik er ved at reformere sig selv og tage hånd om sit publikum, ser man flere og flere unge komponister komme med nye bud på hvordan musik år 2013 […]

Jazzen spiller på Viva
18. december 2013
Af Redaktion

.

Af Arne Lybech

I aften torsdag bydes der på dugfriske kompositioner og nyfortolkninger på Viva i Maren Turis Gade.

I en tid hvor den akustiske musik er ved at reformere sig selv og tage hånd om sit publikum, ser man flere og flere unge komponister komme med nye bud på hvordan musik år 2013 skal lyde. Med en baggage af de seneste 80 års jazzmusik, 60 års rockmusik sker der mange interessante ting i den nye kompositions musik.
Europæiske musikere har sågar genopdaget deres arv, og man kan nu høre Bach, Haydn, Bartok og mange andre influere den måde musikere komponerer på idag.
Denne aften har Lasse Sandkamm samlet en kvartet der præsenterer original musik, og nyfortolkninger.
Lasse har netop udgivet pladen Entrance, og denne aften bliver musikken præsenteret i ny format.
Ved sin side har Lasse “the new guy in town” Mads Kirkegaard på saxofon.
Lead spil med alt sax og guitar er en af de nyere tendenser og man ser det blandt andet hos Jonathan Kreisberg/Will Vinson eller Lage Lund/Jaleel Shaw.
Bag dem er en særdeles erfaren rytmegruppe bestående af stortalentet Morten Poulsen på trommer. Morten har studeret på Prins Klaus konservatoriet i Groningen, Holland, og har spillet koncerter med bla. Søren Kjærgaard og Nils Bo.
På bas er Kenneth Dahl Knudsen. Efter at have studeret på konservatoriet her i byen, flyttede Kenneth til Berlin, hvor han nu turneer og indspiller med de bedste musikere i verden.

Tilbagekald af Protino mælkebaseret dessert

Læs også: Tilbagekald af Protino mælkebaseret dessert