Kultur
Kom med til Fredagsfordomme på Hovedbiblioteket
I arrangementsrækken “Fredagsfordomme” kan du møde mennesker, som lever med en psykisk sygdom, og høre om nogle af de fordomme, de er blevet mødt med. Deltagerne deler deres oplevelser af at blive mødt med fordomme, forklarer hvorfor disse fordomme er netop det, og inviterer til en fælles dialog for at skabe mere åbenhed og forståelse.
Fredag den 14. juni kl. 15-16 på Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg, har du muligheden for at møde Louise, en kvinde på 44 år, der lever med PTSD. Louise deler sin personlige historie:
-Jeg hedder Louise, er 44 år, har PTSD og nej, jeg har aldrig været soldat. Til gengæld har jeg levet i et ægteskab med både psykisk og fysisk vold. Et år efter, at jeg kom ud af ægteskabet, fik jeg konstateret PTSD. Jeg lever i dag med et traume, jeg ikke kan komme ud af, når det trigges.
Aalborg Bibliotekerne og Psykiatrien i Nordjylland har indgået et samarbejde for at afstigmatisere psykisk sygdom. Henover det næste år vil der være forskellige initiativer og arrangementer, der belyser livet med psykiske sygdomme.
På Facebooksiden “Recovery – Lad os tale om det, Region Nordjylland” har der været fokus på, hvordan mennesker med en psykisk sygdom kan blive mødt med fordomme. Her opstod konceptet “Fredagsfordomme”, hvor en ambassadør i hvert opslag fortæller om en fordom, de selv har mødt.
Læs også: