Nyheder

Konference om midlertidig anvendelse af byrum

.D. 20. september gæster konferencen Think Space Aalborg. Konferencen handler om brugerdreven byudvikling og om, hvordan midlertidig anvendelse af tomme bygninger og ledige arealer kan være med til at sætte gang i udviklingen af vores byer. Bag konferencen står interesseorganisationen Givrum.nu. Konferencen afvikles i 3 byer over 4 dage Aalborg, Odense og Malmø, hvor programmet […]

Konference om midlertidig anvendelse af byrum
19. august 2013
Af Redaktion

.
D. 20. september gæster konferencen Think Space Aalborg. Konferencen handler om brugerdreven byudvikling og om, hvordan midlertidig anvendelse af tomme bygninger og ledige arealer kan være med til at sætte gang i udviklingen af vores byer. Bag konferencen står interesseorganisationen Givrum.nu.

Konferencen afvikles i 3 byer over 4 dage Aalborg, Odense og Malmø, hvor programmet er udviklet i samarbejde med lokale partnere. Aalborg Kommune har ydet bidrag til konferencedagen i Aalborg, som foregår på Østre Havn.

I Aalborg findes der et væld af projekter og initiativer der er blevet sat i gang og er støttet af både private og offentlige aktører. Heriblandt kan nævnes:
Platform4
Karolines Venner (og de mange forskellige aktiviteter der foregår i Karolinelund)
Helhedsplan 9220 i Aalborg Øst hvor en lejlighed er blevet stillet frit til rådighed for områdets beboere.
Aalborg Cable Park i Østre Havnebassin
Kulturfærgen Om:form, Østre Havn
Byens Rum, Østre Havn

I løbet af dagen introduceres flere af de ovennævnte lokale projekter og initiativer i forbindelse med en gåtur i Karolinelund og på Østre Havn. Desuden vil der finde en paneldebat sted, hvor Stadsarkitekt Peder Baltzer, Viceborgmester og medejer af Nybolig Erhverv Steen Royberg (V), Rådmand Thomas Kastrup-Larsen (S) og Udviklingschef i Himmerland boligforening Sven Buch debatterer hvordan brugere af byen kan være med til at udvikle løsninger og dermed skabe fremtidens Aalborg.

Derudover præsenteres eksempler fra ind og udland, hvor ildsjæle fortæller om deres projekter og tilgang til brugerdrevet byudvikling.

Konferencen henvender sig bredt til fagfolk, studerende og frivillige ildsjæle der brænder for byen og for at udvikle projekter i samarbejde med andre ligesindede.
Samtidigt markerer Konferencen åbningen af et nyt brugerdrevet kulturhus Byens Rum på Østre Havn, hvor A. Enggard har stillet et tidligere pakhus til rådighed de næste 5 år. Pakhuset lægger også lokaler til i dagens anledning.

Der er sidste tilmeldingsfrist d. 6. september og det koster 200 kroner at deltage på konferencedagen i Aalborg, prisen inkluderer frokost.

Du kan tilmelde dig konferencen og læse mere om Årets Think Space Konference her.

Se program for Think Space i Aalborg her.

Tilbagekald af Protino mælkebaseret dessert

Læs også: Tilbagekald af Protino mælkebaseret dessert