Kong Frederik navngav nye bakterier på Aalborg Universitet

Fredag den 8. maj besøgte Hans Majestæt Kong Frederik Aalborg Universitet i en historisk markering af projektet Microflora Danica – en kortlægning af Danmarks usynlige liv under jorden, i søerne og i skovene.

Anledningen var navngivningen af fire nyopdagede bakteriearter, som forskere ved universitetet har identificeret som led i det hidtil mest omfattende kortlægningsprojekt af dansk mikrobiologi.

Fra Flora Danica til Microflora Danica

Besøget trækker tråde tilbage til 1761, da Kong Frederik 5. satte gang i Flora Danica – den store kortlægning af den danske flora. 265 år senere sætter en anden kong Frederik punktum for et projekt af tilsvarende historisk rækkevidde.

“Det er en smuk, symbolsk sammenkobling fra konge til konge mellem Flora Danica og Microflora Danica,” siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab og en af projektets to ledere.

Microflora Danica bygger på mere end 10.000 prøver indsamlet over seks år fra marker, skove, søer, kystområder og bymiljøer over hele landet. Med avanceret DNA-teknologi har forskerne kortlagt Danmarks mikrobielle mangfoldighed i et detaljeniveau, verden ikke tidligere har set.

Kongelige navne til fire bakterier

De tre bakteriearter, som Kongen navngav, er ikke valgt tilfældigt. De er alle først identificeret i områder tæt på Kongehusets residenser:

Graastenia ingridihorti er fundet i slotshaven ved Gråsten Slot, som i årtier har fungeret som den kongelige families foretrukne sommersamlingssted. Navnet er en hyldest til Dronning Ingrid, der spillede en afgørende rolle i udformningen af haven.

Gribskovia venatica stammer fra Gribskov i Nordsjælland – et område med dybe historiske bånd til Kongehuset og parforcejagtlandskabet. Artsbetegnelsen venatica refererer til jagt.

Querciregia multidomus er fundet ved Kongeegen i Jægerspris Nordskov, Danmarks ældste egetræ. Kongehuset har siden midten af 1800-tallet arbejdet for at bevare de gamle træer i området. Navnet afspejler, at det gamle egetræ er levested for et væld af insekter og svampe, som kun er fundet netop her.

Hertil kommer en fjerde bakterie: Margrethea Danica, opkaldt efter H.M. Dronning Margrethe. Den er særlig bemærkelsesværdig, fordi den repræsenterer en helt ny stor gren i “livets træ” – det system, der hjælper forskere med at forstå, hvordan og hvornår verdens millioner af arter er opstået. Det er yderst sjældent at finde sådanne nye grene, og når det sker, er traditionen at opkalde bakterien efter en markant personlighed.

Opdagelsesrejsende i mikrobernes verden

Rektor Per Michael Johansen fremhæver betydningen af det royale besøg: “Det er en ære, at H.M. Kongen på denne måde bidrager til dette skelsættende forskningsprojekt.”

For forskerne bag projektet er kortlægningen dog kun begyndelsen. Det næste skridt er at forstå de enkelte mikroorganismers rolle i naturen og i klimaet.

“Vi har fået en helt ny indsigt i de bakterier, som deltager i omsætningen af kvælstof og dannelse af drivhusgasser. Det kan få stor betydning for arealomlægning, naturgenopretningsprojekter og måden, vi benytter produktionsjord på,” forklarer Per Halkjær Nielsen, professor og projektets anden leder.

Mads Albertsen beskriver arbejdet med et billede, der siger noget om projektets omfang: “Jeg betragter os som opdagelsesrejsende i mikrobernes verden – vi har fyldt de blanke steder på kortet ud.”