Nyheder
Kongeligt sommerbesøg bliver en folkefest
.Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen sejler snart af sted på sommertogt med kurs mod Nordjylland. Første stop bliver nemlig Aalborg den 18. juni 2014. Besøget byder både på kulturelle og erhvervsmæssige besøg, karetkørsel gennem byen og en folkefest på havnen.Blomsterpigen, Aalborg Kanonlaug og en hel masse royale nordjyder vil helt sikkert stå […]
.
Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen sejler snart af sted på sommertogt med kurs mod Nordjylland.
Første stop bliver nemlig Aalborg den 18. juni 2014. Besøget byder både på kulturelle og erhvervsmæssige besøg, karetkørsel gennem byen og en folkefest på havnen.
Blomsterpigen, Aalborg Kanonlaug og en hel masse royale nordjyder vil helt sikkert stå klar på Aalborg Havnefront, når Kongeskibet Dannebrog ankommer til Slotspladsen onsdag den 18. juni kl. 10.
Regentparret begynder dagen med karetkørsel fra Slotspladsen til Aalborg Rådhus. Efter besøget på rådhuset er der igen mulighed for at vinke og hilse på de kongelige, når H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen kl. 11.25 kører i karet fra Aalborg Rådhus til Nordkraft. De kører via Østerågade, Algade, Bredgade, Nørregade, Østerbro til opmarch foran Nordkraft på Østerbro.
Herefter tager Regentparret videre på en række virksomhedsbesøg blandt andet hos Fremtidens Plejehjem, Børnehuset Tiziana og NOVI indtil 16.25, hvor de vender tilbage til Slotspladsen.
Koncerter og festligt salut på havnefronten
Om aftenen vil der fra kl. 19-20.30 være koncert med Benny Andersen og Poul Dissing på Slotspladsen.
Klokken 21.00 bliver der sagt farvel til Kongeskibet Dannebrog, Regentparret og besætningen med en salutering ved Aalborg Kanonlaug. Skibet skal videre til Odense og Marstal, men folkefesten slutter endnu ikke i Aalborg.
Kl. 21.05 går Peter og de andre kopier på scenen og afslutter dagen.
BESØGS-PROGRAM
Fra kl. 10.00 14.10 er der et fælles program for Regentparret, hvor de besøger Aalborg Rådhus, Nordkraft, Boligforeningen Himmerlands Ungdomsboliger og Musikkens Hus.
Fra kl. 14.20 15.50 er der ét program, hvor Hendes Majestæt Dronningen besøger Børnehuset Tiziana og NOVI, Science Park og ét program, hvor Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besøger Siemens Wind Power og Weber Stephen Nordic.
Fra kl. 15.50 16.30 er der igen fælles program, hvor Regentparret besøger Fremtidens Plejehjem og slutter af på Slotspladsen.