Nyheder

Kongerslevs håndboldkvinder ned i serie 4

Af Bruno Larsen

Redaktion
Af Redaktion 11. december 2015

.

KONGERSLEV IF’s HÅNDBOLDKVINDER SKAL NED I SERIE 4
– sammen med Mou IF og HK 89 udgør de bunden i serie 3

Lige nu ser det skidt ud for kvindeholdene i de tre håndboldspillende klubber fra tidligere Sejlflod Kommune. I en før-jul-pulje med seks hold ender de på de tre nederste pladser.

For Kongerslev blev det sidste søm slået i efter 18-20 mod Bælum-Solbjerg. Det var KIF’ernes sidste kamp. De slutter nederst med tre point (19-18 mod HK 89 og 13-13 mod Støvring).

Mou og HK 89 afslutter før-jul-turneringen kl. 18 søndag 13. december i Båndby-Hallen. Mou vandt den omvendte kamp 19-15. Hertil kan Mou lægge to sejre mod Kongerslev og én mod Svenstrup-Godthåb, så Mou kommer til Storvorde med otte point og en placering som tredjesidst, der ikke kan forbedres.

Søndagens værtinder har fire point efter sejre på 15-10 mod Svenstrup-Godthåb og 19-9 mod Kongerslev, og kan ikke forbedre deres placering som næstsidst.