Politik

Konsekvenserne af centraliseringen i sygehus-sektoren

Redaktion
Af Redaktion 30. maj 2015

.
I anledning af valget 2015 vil KD i Nordjylland gerne sætte fokus på konsekvenserne af centraliseringen i sygehus-sektoren.

Under valget 2011 priste både blå og rød blok supersygehusenes betydning.
Den var KD en enlig røst, som talte for bevarelse af de små decentrale sygehuse. Nu indser flere hvilken farce det har udviklet sig til.

– Syge og svagelige borgere skal nu fragtes over større afstande, uden at dette indregnes i de samlede udgifter.
– Der budgetteres med fuld salgspris af nedlagte sygehuse, til trods for ingen bolig i Nordjylland de sidste mange år er solgt til fuld pris.
– Der er ikke nogen plan for hvad der skal gøre for at imødekomme behovet efter de nedlagte sengepladser på mindre sygehuse.

Dette er ikke blot et lokalt, men et landsdækkende problem. Derfor må landets politikere tage et ansvar og ikke skyde det til hjørne hos regionerne. KD vil gøre noget ved det.

Bevar tilbuddene på de små sygehuse og styrk regionernes betydning.
Regionerne skal ikke professionaliseres eller fjernes, men udvides i retning af de gamle amter.

Derfor vil KristenDemokraternes kandidater i Nordjylland starte deres valgkamp med en manifestation ved Dronninglund Sygehus fredag den 29. maj kl. 10.30

På vegne af KDs nordjyske kandidater
Nick Hansen – Kandidat i Aalborg Vest, Øst og Nord

Der er åbent for kommentarer nederst på siden.