Kragetæer fra gamle årbøger er blevet til digital guld for landbruget

Håndskrevne vejrobservationer helt tilbage fra 1873 er nu blevet omdannet til digitale dataserier. Omkring 40 millioner målinger fra Danmark, Færøerne og Grønland er gjort tilgængelige i et format, som både myndigheder, virksomheder og landbrug kan bruge i deres arbejde.

Dataene stammer fra meteorologiske årbøger og den såkaldte “Maanedsoversigt”, hvor temperatur, nedbør og lufttryk gennem generationer er blevet registreret dag for dag.

Fra papir til brugbare data

I mange år har de historiske målinger kun været tilgængelige på papir eller som indscannede sider. Det har gjort dem svære at arbejde med, hvis man for eksempel vil analysere klimaudvikling eller planlægge byggeri.

Derfor blev et projekt sat i gang i 2024 for at digitalisere materialet.

– “Vi vidste, at historisk viden om et områdes klima kan være guld værd i mange brancher, og at DMI’s gamle årbøger indeholdt masser af viden, som kun gavner dem, der sidder med papiret i hånden. Derfor satte vi i 2024 opgaven i gang med at få løftet notaterne fra papir til datafiler, hvilket er lykkedes med hjælp fra Iværksætterpuljen og et samarbejde mellem Rigsarkivet, Oracle og vores forskere,” siger Morten Thaarup, afdelingschef for Data og digitalisering hos DMI.

Rigsarkivet har scannet årbøgerne, mens kunstig intelligens har hjulpet med at omsætte indholdet til strukturerede data.

Giver bedre beslutninger i dag

De historiske data er ikke kun interessante for forskere. De kan også bruges i praksis i dag.

Langsigtede dataserier gør det muligt at se, om for eksempel ekstrem nedbør er blevet hyppigere, eller hvordan temperaturer har udviklet sig lokalt over tid. Det kan være afgørende, når der skal planlægges byggeri, infrastruktur eller forsikringer.

I landbruget kan dataene blandt andet bruges til at vælge såtidspunkter og afgrøder.

– “Data er krumtappen for sådan nogle som os i Cordulus, der arbejder med modellering af vejr ved hjælp af kunstig intelligens. Vi fodrer vores neurale netværk med data, de kan lære af, heriblandt meget store mængder data fra DMI. Det hjælper os med at forstå, hvordan vejret udvikler sig, om der f.eks. optræder en acceleration i forekomsten af ekstremvejr, eller om ’normalt vejr’ i dag er det samme som for 150 år siden,” siger Morten Birk, CTO hos Cordulus.

Kunstig intelligens løfter opgaven

Digitaliseringen er sket ved hjælp af såkaldte agentbaserede AI-modeller. Her arbejder flere digitale “agenter” sammen om opgaven.

Én agent aflæser tabeller i de scannede sider, en anden omdanner oplysningerne til strukturerede data, og en tredje kontrollerer, om tallene virker sandsynlige. Samtidig er resultaterne blevet kvalitetssikret af DMI’s forskere.

Det har gjort det muligt at omdanne millioner af observationer til datafiler i blandt andet CSV-format, som er lette at bruge i både regneark og avancerede analyser.

Frit tilgængelige data

De digitaliserede vejrobservationer er nu gjort tilgængelige for offentligheden via DMI’s hjemmeside.

Det betyder, at både lokale aktører og større virksomheder nu kan få adgang til detaljeret viden om vejrets udvikling gennem mere end 100 år – og bruge den i alt fra klimatilpasning til daglige beslutninger i marken.