Kvikke trafikelever

27. september 2013
Kvikke trafikelever

.
www.aalborg.dk skriver:

Sønderbroskolen og Byplanvejens Skole har små kvikke elever i trafikken og vandt årets skolestartskonkurrence

I august måned startede næsten 2000 nye små trafikanter deres vej til skole i Aalborg Kommune. Det stiller store krav til alle trafikanter, skoler og ikke mindst forældrene. Trafiksikkerhedsudvalget har traditionen tro deltaget i den landsdækkende kampagne, der i de første måneder af skoleåret sætter fokus på at opstarte nogle gode vaner med børnene og deres forældre i trafikken.

Vindere i skolestartskonkurrence

En af de første dage i skolen fik eleverne i børnehaveklasserne en mappe med bl.a. et opgavehæfte. Når opgaverne i hæftet var løst, kunne klasselæreren tilmelde klassen konkurrencen og eleverne ville være med i lodtrækningen om en gavecheck til klassekassen. Sønderbroskolen og Byplanvejens Skole vandt dette års konkurrence.

Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi mødte op på Sønderbroskolen tirsdag den 24. september, hvor vi mødte en 0. klasse med 29 glade børn, som kunne fortælle rigtig meget om trafiksikkerhed. De fik som den første klasse i år overrakt et diplom og blev præmieret med 3000 kr.

Gode råd til forældrene
– Træn skolevejen med børnene
– Vælg den sikreste vej til skole ikke den hurtigste
– Husk cykelhjelm både til små og store
– Vær en god rollemodel for dine børn børn kopierer forældrene
– Husk at børn ikke har samme udsyn som voksne. Sæt dig på hug og få en fornemmelse af, hvor lidt børnene egentlig kan se, når I f.eks. skal krydse en vej.

Landsdækkende kampagne

Læs mere om kampagnen på Sikker Trafiks hjemmeside: www.sikkertrafik.dk/skolestart