Nyheder

Landshold mod Ungarn i Gigantium

Redaktion
Af Redaktion 2. januar 2017

.
I denne uge foretager herrehåndbold-landsholdet den sidste afpudsning inden VM i Frankrig i dagene fra 11. til 29. januar. Det sker ved hjælp af tre kampe i Bygma Cup, der også har deltagelse af Island, Egypten og Ungarn.
Der bliver mulighed for at opleve landsholdets match mod Ungarn torsdag 5. januar i Gigantium Aalborg. Fredag spilles i Skjern mod Egypten og søndag i Aarhus mod Island.

Som guldvindere fra OL er Mikkel Hansen og Co. selvfølgelig favoritter over Ungarn, især når Danmark har fordel af hjemmebane. Ungarn var ikke med til OL, og da Danmark mødte dem til EM i Polen, vandt Gudmundur Gudmundssons hold en sikker sejr på 30-22. Uanset det bliver det spændende at se det danske landsholds kvalitet, inden VM i Frankrig går i gang.

Torsdagens program i Gigantium:
Kl. 18:00 Island vs. Egypten
Kl. 20.15 Danmark vs. Ungarn
Billetkøb: http://www.ticketmaster.dk/event/bygma-cup-2017-billetter/419347