Alarm 112
Mand idømt otte års fængsel for handel med over 500.000 opioider
En 28-årig mand er ved Retten i Aalborg blevet idømt otte års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af mere end 508.000 opioider. Det er den første større nordjyske sag om opioider efter sidste sommers strafskærpelse.
Manden blev i en tilståelsessag den 8. april 2026 dømt for i perioden fra oktober 2023 til december 2025 at have handlet med store mængder euforiserende stoffer – primært tramadol. Han blev anholdt i december 2025 efter en længere efterforskning foretaget af Operativ Specialefterforskning og har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. Den dømte modtog dommen.
Specialanklager Kim Kristensen, der førte sagen, udtrykker tilfredshed med resultatet.
“Der er tale om den første større nordjyske sag om opioider, der kommer efter den strafskærpelse, som Folketinget lagde op til ved en lovændring sidste sommer. Den markante straf afspejler klart den alvor, som samfundet ser på denne type farlige euforiserende stoffer,” siger han.
Manden var tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191.
Læs også: