Alarm 112

Midlertidigt militært område etableres i Port of Aalborg

Et område af Østhavnen i Port of Aalborg bliver midlertidigt militært område mellem 4. og 10. august 2024.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 24. juli 2024

Nordjyllands Politi har i forbindelse med opbevaring af militært materiel truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område i Østhavnen af Port of Aalborg i perioden 4. august 2024 kl. 19.00 til 10. august kl. 23.00.

Det midlertidige militære område vil være markeret med hegn og skiltning og er beliggende i den afspærrede del af erhvervshavnen, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden.

Området vil være bevogtet af Forsvaret.