Mikroplast i naturen: EU skærper reglerne for plastgranulat

Plastgranulat som en kilde til mikroplastforurening

Plastgranulat er små partikler, der anvendes til fremstilling af plastikprodukter, og som ved produktion, transport eller opbevaring ofte slipper ud i naturen. Ifølge rapporter fra EU sker der årligt betydelige tab af plastgranulat under transport, hvilket bidrager til mikroplastforurening – et problem, der påvirker både havene og naturen, samt udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed.

I 2024 blev en container med plastgranulat f.eks. tabt ud for Spaniens kyst, hvilket har medført øget bekymring for, hvordan plastgranulat undgår at slippe ud under transport. Miljøminister Magnus Heunicke udtaler: ”Det er meget bekymrende. Med de nye EU-regler bliver virksomheder og transportører både udenfor og indenfor EU, der producerer og transporterer plastgranulat, underlagt nye krav til fx hvordan emballagen er forsejlet under transporten, så de reducerer tab af plastgranulat. Det er godt for både natur, hav og mennesker.”

Strammere EU-regler for at beskytte naturen

De nye regler kræver, at både europæiske og ikke-europæiske transportører og producenter af plastgranulat tager større ansvar for at mindske tabene. Dette omfatter blandt andet krav til forsegling af emballage under transport for at forhindre, at plastgranulat undslipper og skader miljøet. Reglerne skal også sikre, at oprydning af tabt plastgranulat bliver mere effektiv.

Desuden skal EU-kommissionen evaluere andre kilder til mikroplastik, såsom dæk, maling og tekstiler, for at sikre, at der også tages tilstrækkelige skridt på disse områder.

Mikroplastik og forurening: Hvad skal vi vide?

Mikroplastik er små plastikpartikler, der er under 5 mm i størrelse. Disse partikler stammer fra forskellige kilder, herunder plastgranulat, dæk, kosmetik og tekstiler. Mikroplastik er en betydelig forureningstrussel, da det kan finde vej til havet og blive optaget i dyrelivet, hvilket potentielt kan skade økosystemer og menneskers sundhed, når det trænger ind i fødekæden.

For at mindske denne trussel er strammere regulering og effektiv oprydning nødvendig, og det er netop det, de nye EU-regler har til hensigt at opnå.