Minimer madspildet i din hverdag

16. april 2013
Minimer madspildet i din hverdag

.
Mette Kaae fra netbutikken FaktiskPraktisk.dk vil her i nærmeste fremtid give tips og tricks og gode bud på ting, som kan gøre hverdagen nemmere.

Hver dansker smider i gennemsnit over 60 kilo mad ud årligt

Sådan cirka, siger “Detektor” (se eller hør indslaget her)

Men om det konkrete tal er det ene eller andet, kender vi vel alle til, at få handlet mere ind end vi når at spise.
Hvis vi tænkte lidt mere praktisk i vores hverdag, ville vi som husstand kunne spare penge og ikke mindst samvittighed.
Jeg vil i dette indlæg komme med nogle tips til at minimere madspild i hverdagen.

Tip nummer 1: Dosmersedlen.
Lav en indkøbsseddel hjemmefra og tænk mere langsigtet end bare 1 måltid eller 1 dag frem. Gør dig nogle tanker over, hvilke råvarer du kan genbruge over flere dage og planlæg dine indkøb ud fra dette. Vi elsker at være spontane hjemme hos os, så vi indrømmer, at det kan være svært at være 100 % praktisk og fornuftig i sine indkøb. Men tankegangen kan blot være små ting, såsom at spise de letfordærvelige fødevarer først og planlægge måltiderne ud fra dette.

Tip nummer 2: Spis rester!
Rester er ikke bare det samme mad, som man fik i går. Hjemme hos os gider vi ikke spise det samme to dage i træk. Måske du kender problematikken? Derfor behøver dine rester ikke partout være, at du tilbereder en større portion, således at der er til flere dage, men nærmere tænker de enkelte fødevarer ind i forskellige retter.

Tip nummer 3:
Opbevar dine madvarer rigtigt Temperatur og iltning
Mange af os forbrugere er måske ikke helt sikre på, hvorledes mad egentlig skal opbevares for at opretholde optimal holdbarhed.

Temperatur
Nedkøling af opvarmede fødevarer er dog vigtig for holdbarheden. Sørg for at dine madvarer bliver kølet ned til under 10 grader på under 3 timer. På denne måde mindsker du bakterierne. Sæt derfor den varme mad direkte i køleskabet. Det er en skrøne at maden skal køle af inden køleskab og der dannes blot flere bakterier.

Iltning
Iltning er hovedårsag til forekomsten af bakterievækst og derfor anbefaler jeg at bruge vakuum. Jeg anbefaler vakuumpakkeren, Food Sealer fra OBH Nordica. (Se den her)

Den er handy og fylder ikke meget og så sikrer den optimal holdbarhed af dine fødevarer. Poserne, der følger med, kan genlukkes igen og igen og derfor er det let eks. at opbevare pålægspakken i en vakuumpose, som kan genlukkes efter brug.

“Til alle der vil spare

Jeg er faldet over denne super fine blog der hedder: www.sumadplan.blogspot.dk.
Forfatteren Mia er studerende og laver madplaner på budget. Jeg synes at hendes madplaner passer ind i de fleste husholdninger, hvad enten man er studerende eller børnefamilie, som vil have husholdningspengene til at strække så langt som muligt.
I denne uge står madplanen på blandt andet frikadeller og kylling i karry. Følg også Mia på facebook og få madplanerne serveret derinde. “

Se mere her