.
Janni Pedersen, Oustrupvej 8 i Aars, har modtaget Den Kongelige Belønningsmedalje for mange års tro tjeneste i Sparekassen Himmerland og Jutlander Bank.
62-årige Janni Pedersen, der i 2014 kunne fejre 40 års jubilæum i Jutlander Bank, men kan se tilbage på i alt 46 år på arbejdsmarkedet, gik i 2015 på pension fra sin stilling som hovedkasserer i Jutlander Banks afdeling på Nytorv i Aalborg.
Medaljemodtageren begyndte som elev på et advokatkontor i Hadsund i 1969, men efter yderligere to års virke som uddannet advokatsekretær skiftede hun til den finansielle sektor. Hun blev i august 1973 ansat i den daværende Hadsund Sparekasse, som dengang forhandlede om en fusion med Als Sparekasse. Hadsund Sparekasse ansatte flere medarbejdere herunder Janni Pedersen og udstationerede dem i Als med henblik på at forberede fusionen.
Aftalen skulle dog blive nedstemt. Derefter, i februar 1974, skiftede Janni Pedersen så til Als Sparekasse. Denne blev i 1995 overtaget af Sparekassen Himmerland, som i 2014 indgik i en ligeværdig fusion med Sparekassen Hobro til Jutlander Bank.
Janni Pedersen havde sin arbejdsplads i Als frem til år 2000, hvor hun var med til at åbne Sparekassen Himmerlands nye afdeling i Aalborg City Syd. I 2011 flyttede hun til sparekassens afdeling på Nytorv i Aalborg, nu under navnet Jutlander Bank, hvorfra hun lod sig pensionere i 2015.
Foto:
Janni Pedersen har modtaget Den Kongelige Belønningsmedalje efter mere end 41 år i Jutlander Bank.
Læs også: