.
Af Arne Lybech
E 45 er en fortalelse, men det er tæt på, når man drejer fra mod hovedvej 13 og passerer Motel Europa ved Ellidshøj på landevejen mellem Aalborg og Støvring, så er restauranten klar med Dagens Ret, stadig til 60 kroner. Her serveres mad, præcist som vor mormor gjorde det. Danske retter med kartofler, grønsager og en god hjemmelavet sovs. Vi valgte Karbonade med nævnte tilbehør, og ind kom en ganske velsmagende og kraftig karbonade i nærheden af de 200 gram. En øl til, ja så var vi byen og nød et måltid mad til en bid under 100 kroner. I 2013, forståes.
Personalet er yderst venligt og længe varede det ikke inden menuen var klar. Nu var der heller ikke så mange gæster, der kunne forstyrre kokkens rytme. Men, det tager man stille og roligt på stedet, hvorfra der er en flot udsigt ud over det himmerlandske landskab. Køkkenet ved aldrig hvor mange gæster der kigger ind, nogle dage, ganske få, andre dage fuldt hus.
Motel Europa er samtidig et yndet samlingssted for mange lokales familiefester m.m. og menukortet afslører, at der kan nydes meget andet end mormormad, dog i en anden prisklasse.