Kultur

Musikkens Spisehus forbudt for voksne

Det kan jeg ikke li!

Redaktion
Af Redaktion 2. oktober 2015

.
Musikkens Spisehus inviterer børnene til det velgørende arrangement Smagens Time.

Den dom har mange forældres aftensmad gennem tiden fået af familiens yngste.
Men faktisk er børnene meget mere villige til at smage noget nyt, når forældrene ikke er i nærheden.

Det er i hvert fald én af de erfaringer, der ligger til grund for det årlige arrangement, Smagens Time, hvor børn mellem fem og femten år på restauranter over hele landet præsenteres for en treretters menu. Idéen er, at børnenes smagshorisont skal udvides sammen med andre børn. Forældrene de er sendt uden for døren.

I år dækkes der også op for de små i Musikkens Spisehus.

– Jeg vil ikke afsløre menuen endnu, det skal være en overraskelse. Men jeg kan garantere, at vi gør stads ud af arrangementet, og vi i vanlig stil bruger de bedste råvarer og tilbereder dem med kærlighed og faglig omhu. Børnene kommer til at smage noget, de ikke har prøvet før, og mit bud er, at de vil elske det, siger Mikael Kopp Christensen, restaurantchef i Musikkens Spisehus.

En billet til middagen kommer til at koste 150 kroner inklusive drikkevarer, og overskuddet går ubeskåret til Melting Pot Foundations indsats for socialt udsatte børn og unge i Bolivia. Projektet realiseres i samarbejde med IBIS.

Smagens Time starter 7. oktober fra 16.30 i Musikkens Spisehus. Billetter skal reserveres på forhånd.

Foto: Michael Kopp Christensens har to døtre, og han holder af at præsentere dem for nye, spændende smage. Derfor er den ældste datter Nicoline blandt andet vild med muslinger og østers.