.
Af Marianne Hansen
DcH Svenstrup
I DcH Svenstrup er der hold for hunde og hundeførere på alle niveauer. Lige fra hvalpehold til konkurrencehold. Det giver sig selv, at når man er på et konkurrencehold, så vil man gerne vinde pokaler og være med hvor det er sjovt. I DcH Svenstrup lægges der imidlertid også vægt på, at de enkelte ekvipager flytter sig på det niveau de er og at udviklingen af hundene bygges op i et tempo, som hund og fører kan følge med i.
John Hansen og Mille er et skoleeksempel på denne udvikling.
Da John startede på hvalpehold med hans blandingshund Mille, var Mille en halvstor hvalp, som John havde overtaget og givet et nyt hjem. Mille havde absolut ikke medfødte talenter som konkurrencehund og hendes blandingsforhold lå absolut ikke til højrebenet at arbejde med. Hun gik hendes egne veje, gav hurtigt op og var ikke særlig social.
Fra dag 1 på træningspladsen i 2012 var John positiv i hans væremåde, når han mødte op til træning – selv om hunden var både reserveret, utryg og dårligt socialiseret. Og meget hurtigt accepterede han, at der skulle arbejdes stille og roligt for at udvikle hunden.
John accepterede også hurtigt, at han nok aldrig får en verdensmester ud af Mille. Mindre kunne også gøre det. Bare han fik hunden bedre end den var.
Ikke alle træningsdage kan have været lige lette. Og i en periode måtte John også se til, at flere af hans holdkammerater stille og roligt overhalede ham. Aldrig lod John gå sig på og aldrig gav han op. Den typiske trænings-fejl, som mange specielt nye hundeførere begår, med at forsøge at forcere træningsmæssigt, inden hunden er klar, gjorde han heller ikke. Alt er foregået på hundens præmisser. Og altid har han forsøgt at efterleve trænernes anvisninger.
I år har hans konkurrenceår vist, at hans tålmodighed har været alt værd. John og Mille har deltaget i nogle ikke for mange konkurrencer og alt hvad der er arbejdet på, har der været fremgang i gang for gang. Har Mille fejlet, ja så har John bare trukket på smilebåndet.
Lørdag den 12. september 2015 endte John og Mille på en meget flot 4. plads ved årets sidste konkurrence inden DM. De ligger nu som 1. reserve til en DM plads. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste i denne historie er beretningen om udviklingen af Mille, som nu er blevet en velfungerende hund, som tilmed kan bruges som konkurrencehund.
På billedet ses John og Mille mon de er glade for hinanden?
Læs også: