Forbruger
Nedlæggelsen af hf-uddannelsen har ført til demonstrationen “Vi begraver Hf’en”: Gymnasieelever kritiserer regeringens gymnasiereform, som indfører højere karakterkrav
Efter lang tids forhandlinger er regeringens nye gymnasiereform blevet offentliggjort, og ændringerne forventes at forme de gymnasiale uddannelser markant for kommende generationer. Trods flere lovende elementer møder reformen dog betydelig kritik fra gymnasieeleverne, der frygter, at den vil skabe flere udfordringer end den løser.
En reform med både fordele og bekymringer
Regeringen, sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, har præsenteret en ny reformaftale, som ændrer fundamentalt på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Reformen introducerer blandt andet epx (erhvervsfaglige platforme), som skal hjælpe unge med at finde den rette erhvervsuddannelse, samtidig med at de får mulighed for at opretholde et godt skolemiljø. Selvom flere elever ser positivt på epx som et redskab til at afklare uddannelsesvalg, er de samtidig bekymrede for, at reformen vil lukke døre for mange andre.
Joachim Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), udtaler:
“Vi er grundlæggende rigtig positive over for, at man med epx’en vil skabe en ny gymnasieuddannelse. Vi ved, at endelige uddannelsesvalg trækker tænder ud. Hvis epx’en kan hjælpe de unge, der vil i retning af en erhvervsuddannelse, men som ikke ved, hvilken en blandt mere end 100, de skal vælge, er det en kæmpe forbedring. Så kan de få mere tid til at blive klogere på sig selv og klogere på, hvad de synes er spændende, mens de samtidig kan være i et godt ungemiljø med den fede skolekultur, de fortjener. Men når det så er sagt, så frygter vi dog, at aftalen for mange andre vil betyde knuste uddannelsesdrømme og flere lukkede døre.”
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en uafhængig elevpolitisk organisation, der repræsenterer 89.000 elever fra STX, HF, IB og EB. DGS arbejder for at fremme elevernes rettigheder og støtte deres engagement i elevdemokratiske aktiviteter.
Karakrave for gymnasieadgang: Hvor går grænsen?
En af de store ændringer i reformen er, at karakterkravet til gymnasiet hæves fra 5 til 6. DGS frygter, at denne ændring vil føre til et endnu hårdere karakterræs i folkeskolen, hvor karakterer i stedet for interesser vil være det afgørende for, hvilken gymnasial uddannelse man kan vælge.
Joachim Federspiel er bekymret for, hvem denne ændring vil ramme:
“Vi ved præcis, hvilke elever, der bliver ramt af det forhøjede karakterkrav. Det kommer til at ramme drenge, elever i udkantsdanmark, elever fra uddannelsesfremmede hjem og elever med anden etnisk herkomst end dansk. Det er Thomas fra Tarm, som lidt for sent sporede sig ind på, at han elsker sprog og litteratur. Drengen, der vil den boglige vej, men ikke har de nødvendige karakterer i idræt og matematik til at nå over karaktermuren på 6, og i stedet må trækkes igennem en 3-årig praktisk epx-uddannelse efterfulgt af yderligere gymnasial supplering før, at han måske kan komme ind på det tysk-studie han egentlig ville.”
Hf bliver nedlagt: Eleverne reagerer med protest
En af de mest kontroversielle dele af reformen er nedlæggelsen af hf-uddannelsen, der i mange år har tilbudt en fleksibel vej for elever, som ikke passede ind i den traditionelle gymnasieuddannelse. Denne ændring har fået flere elever til at gå på gaden og demonstrere.
Amalie Breitenstein fra Aarhus Statsgymnasium, som deltager i demonstrationen “Vi begraver Hf’en”, siger:
“Med lukningen af en så stor og unik institution som hf forsvinder en vigtig mulighed for mange unge, der ikke følger den traditionelle gymnasievej. Det rammer de elever, der har brug for en mere fleksibel tilgang til deres uddannelse og vi ser ikke, at regeringen har givet nogle reelle svar på, hvordan man sikre et godt uddannelsestilbud for dem fremover.”
I dag afholdes en begravelsesoptog på Rådhuspladsen kl. kl. 16.30 i Aarhus, som symboliserer afslutningen på hf-uddannelsen.