Nyheder

Norden’s Paris under udvikling

Redaktion
Af Redaktion 12. juni 2015

.
Det er ingen hemmelighed at der er gang i sagerne oppe nordpå. Så meget gang i den at Benny Engelbrecht nu lægger vejen forbi det Nordjyske, her midt i valgkampen, for at se lidt på hvad det er de kan. Benny bliver akkompagneret af den lokale folketingskandidat Morten Ryom, og sammen vil de udforske lidt af det nordlige iværksætteri.
Jeg er stolt nordjyde, det skal der ikke herske nogen tvivl om, og jeg ved at vi kan noget heroppe, som man kan lære af. Iværksætteriet og ildsjælene skyder frem, og det vil jeg med den største glæde vise frem, og jeg er derfor glad for at Benny har tid til at komme og se hvad det er vi kan, siger Morten Ryom (S).
Sådan fortæller Morten Ryom, om sin nordjyske stolthed.
Benny Engelbrecht og Morten Ryom skal mandag d. 15 juni. om eftermiddagen, besøge Byen Rum. Byens Rum er et byudviklingsprojekt, der startede som et tomt, nedlagt foderstoflager – og som nu syder og bobler af liv, skaberkraft og arbejdsomhed på alle tre gange 600 kvadratmeter.
De to politikere skal møde 3 unge iværksættere som hver især har gang i projekter som kan være med til at tegne fremtiden.
Det drejer sig om Daniel Hermansen, som er manden bag Delsted productions; Richardt Thomsen, manden bag Richardt Thomsen Aps; Rasmus Arendt som arbejder med et projekt som kan nedsætte tandlægeangst. Morten Ryom fortæller hvorfor han ser frem til dagen
Det er tre helt forskellige iværksættere som vi skal ud og møde. En fællesnævner er dog, at de har haft noget som de brændte for, som de har sat sved og tårer til, for at få det ført ud i livet. Det har jeg en kæmpe respekt for iværksættere som dem er vigtige for hele Danmarks fremtidige udvikling, afslutter Morten Ryom (S).

Besøget finder sted mandag d. 15. juni fra kl. 14.30-15.30 ved Byens Rum Hørfrøgade 4 9000 Aalborg