Nyheder
Nordjyske mikrovirksomheder netværker sig til vækst
.Små virksomheder støder ofte på store udfordringer i systemet, når de vil gøre brugaf ordninger under regeringens beskæftigelsesindsats, men fem nordjyske mikrovirksomheder har fundet en helt unik samarbejdsmodel, der giver både kompetenceløft og arbejdspladser på et ellers bundfrosset arbejdsmarked. JK Innovation, Steincke Soundlab, Brainstorm Crossmedia, Let-Elektronik og Inropa erfem ud af ni virksomheder tilknyttet netværket […]
.
Små virksomheder støder ofte på store udfordringer i systemet, når de vil gøre brug
af ordninger under regeringens beskæftigelsesindsats, men fem nordjyske mikrovirksomheder har fundet en helt unik samarbejdsmodel, der giver både kompetenceløft og arbejdspladser på et ellers bundfrosset arbejdsmarked.
JK Innovation, Steincke Soundlab, Brainstorm Crossmedia, Let-Elektronik og Inropa er
fem ud af ni virksomheder tilknyttet netværket Nebula Group, der, som det første
netværk af små virksomheder i landet, bruger jobrotationsordningen til internt
kompetenceløft og samtidig ansætter tre ledige rotationsvikarer, der skal arbejde på
tværs af virksomhederne.
Dobbelt kompetenceløft
Små virksomheder har normalt ikke hverken tid eller økonomi til særlige kompetenceudviklings
forløb i en travl hverdag, derfor var det en stor gevinst at finde ud af, at de
som netværk med fælles vækststrategi kunne gøre brug af jobrotationsordningen som
netværk.
– For os har det konkret betydet, at vi internt kan udvikle vores kompetencer gennem
uddannelse og samtidig kan ansætte tre ledige med stærke kompetencer. På den
måde kan vi både udvikle forretningen og have skarpt sigte på at skabe ordinære
jobs. Det kunne vi ikke have gjort, hvis vi stod alene, siger Jens Kruhøffer, indehaver
af JK Innovation.
Kilden til vækst
Morten Lassen, leder af Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet,
mener, at det nordjyske netværks erfaringer med jobrotation er en opbyggelig historie,
der klart peger fremad.
– Disse nordjyske mikrovirksomheder viser, at selv de velkendte, stærke barrierer for
jobrotation i små virksomheder kan overvindes, hvis viljen til samarbejde om kompetenceudvikling er tilstede og dermed blive kilden til vækst og beskæftigelse.
For yderligere informationer:
Jens Kruhøffer, indehaver af JK Innovation mobil +45 41 28 01 80
Fakta om jobrotationsordningen
Jobrotationsordningen er et værktøj i regeringens beskæftigelsesindsatst, som kan give virksomheder et tilskud på op til 30.000 kroner om måneden til kompetenceløft, hvis de ansætter en ledig i uddannelsesperioden.