Alarm 112

Norsk mand anholdt flere gange

Onsdag morgen modtog vagtcentralen et opkald fra en borger, der havde fundet en svært beruset mand på cykelstien på Limfjordsbroen. Manden havde ingen skader, men det var svært at få kontakt til ham.

Politi
Foto: Rigspolitiet
Af Benedikte Jensen 4. august 2024

Politiet rykkede ud og anholdte manden, fordi hans tilstand gjorde, at han hverken kunne oplyse navn eller CPR-nummer. Han – en 42-årig norsk mand – sov derefter rusen ud i detentionen, og en af hans pårørende blev kontaktet, hvorefter der blev booket et hotelværelse til ham.

Onsdag aften modtog vagtcentralen endnu et opkald omkring manden. Hotellet ringede til politiet, idet manden igen var meget beruset og ikke ønskede at forlade stedet. Politiet rykkede ud, men han var væk, da patruljen ankom.

Kort efter vendte den norske mand dog tilbage, og politiet blev tilkaldt igen. Manden var igen ikke i stand til at tage vare på sig selv, hvorfor han blev anholdt. Igen måtte han sove rusen ud i detentionen.

Mystisk forgiftning på festival: Politiet efterforsker fortsat fentanyl-sag som har sendt 2 unge i kunstig koma

Læs også: Mystisk forgiftning på festival: Politiet efterforsker fortsat fentanyl-sag som har sendt 2 unge i kunstig koma

Kender du denne unge sort hunhund? – Nordjyllands Politi efterlyser ejer

Læs også: Kender du denne unge sort hunhund? – Nordjyllands Politi efterlyser ejer

Døgnrapporten