.
Pia Hemmert Sølver, 41, Storvorde, er pr. 5. august tiltrådt i en nyoprettet stilling som marketingskoordinator hos vindueskoncernen Inwido Denmark A/S.
Pia kommer primært til at stå for koordinering af aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere, udvikling af websites samt udarbejdelse af brochuremateriale og kataloger. Ydermere kommer hun til at beskæftige sig med udvikling af salgsværktøjer og kampagner.
Pia er uddannet akademiøkonom i international økonomi og marketing i 1995. Hun har en bred erfaring med markedsføring, kampagnegenerering og grafisk opsætning og har senest arbejdet hos Sportigan Kædecenter i Aalborg. Yderligere har hun 5 års erfaring fra Jydsk Vindueskompagni.
Inwido Denmark A/S er koncernselskab for en række vinduesproducenter, bl.a. Outline Vinduer, KPK Døre & Vinduer, PRO TEC Vinduer samt Frovin Vinduer og Døre.
Læs også: