Kultur

Ny på Facebook?

Del dine oplevelser med dine venner

Redaktion
Af Redaktion 10. september 2015

.
Er du på Facebook, men har svært ved at bruge det? Eller har du lyst til at komme i gang, men er i tvivl om, hvordan du skal gøre?

På Aalborg Bibliotekerne hjælper vi dig med at komme godt i gang med det popu-lære medie. Vi giver en solid nybegynder-introduktion til Facebook og hjælper dig i gang med at bruge de grundlæggende funktioner. Facebook er sjovt, nyttigt og en lille smule vanedannende.

Facebook er et socialt forum, hvor du har du mulighed for at fortælle dine venner om dit liv, dine oplevelser og dine interesser. Samtidig kan du følge med i din familie og dine venners dagligdag.
Facebook kan også bruges til at stifte nye bekendtskaber eller finde gamle bekendtskaber. Der er også mulighed for at deltage i samfundsdebatten, så det sociale medie indbyder til hygge, tidsfordriv og kommunikation.

Kursussteder
Facebook-kurset er gratis, men du skal tilmelde dig via Aalborg Bibliotekernes hjemmeside. Kurset afholdes følgende steder:
Vodskov Bibliotek 23/9
Nibe Bibliotek 1/10
Haraldslund Bibliotek 28/10
Hasseris Bibliotek 12/11

Vigtig info inden kurset
For at få mest ud af kurset skal du have oprettet en Facebook-profil inden arrangementet, som består af to oplæg efterfulgt af praktiske øvelser. Undervisningen foregår på PC, men kan også være relevant, hvis du bruger Facebook på iPad, tablet eller smartphone. Du er velkommen til at medbringe din egen PC. Vi stiller også PCer til rådighed.