Ny teknologi fylder i sundhedsvæsenet – men kun hver tredje føler sig klar

Elektroniske medicinæsker, løftesystemer og tryghedsalarmer er blandt de teknologiske løsninger, der allerede er blevet en del af hverdagen i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

En ny undersøgelse viser, at 53 procent af social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter ofte eller meget ofte bruger forskellige teknologier. Samtidig føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge ny teknologi.

Undersøgelsen er gennemført af IDA sammen med Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Efterlyser bedre oplæring og klare rammer

Teknologien skal blandt andet være med til at håndtere et stigende antal ældre og kronisk syge samt mangel på personale. Målet er blandt andet, at flere kan klare mere selv, og at medarbejderne kan få frigivet tid til pleje, omsorg og behandling.

Men undersøgelsen peger samtidig på udfordringer med oplæring, ansvar og støtte, når nye løsninger bliver indført. Kun hver femte oplever både tydelig opbakning fra ledelsen og en klar ansvarsfordeling, hvis teknologien fejler.

”Hvis vi skal omstille sundhedsvæsenet, hvor teknologien skaber tryghed, bedre behandling og mere tid til omsorg, kræver det, at ingeniører, it-specialister sundhedsprofessionelle arbejder tættere sammen. Når faggrupperne er sammen om sundhedsteknologier, får vi bedre teknologi og større opbakning fra dem, der skal bruge den. Derfor har vi også brug for en national strategi, der sikrer kompetenceudvikling, tydeligt ansvar og mere samarbejde på tværs af fagligheder,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Medarbejderne skal med fra begyndelsen

Også Dansk Sygeplejeråd peger på, at teknologien skal gøre en dokumenteret forskel og udvikles med blik for hverdagen i sundhedsvæsenet.

”Sundhedsteknologi har et stort potentiale, men ny teknologi skal ikke tages i brug, bare fordi den er ny. Vi skal bruge de løsninger, som dokumenteret gør en forskel for patienter og borgere, og som understøtter den faglighed, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bringer ind i arbejdet. Mange steder findes der allerede gode erfaringer, som vi skal blive langt bedre til at sprede. Og når nye løsninger udvikles og indføres, skal medarbejderne være med fra begyndelsen. Det er dem, der ved, hvad der virker i praksis,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.

FOA fremhæver ligeledes, at teknologien skal frigøre tid frem for at skabe yderligere administration.

“Teknologi skal ikke være et mål i sig selv. Den skal give mening i hverdagen og frigive medarbejdernes tid til den vigtigste opgave: mødet med borgeren. Hvis sundheds- og velfærdsteknologi skal lykkes, skal den gøre arbejdet lettere og skabe mere tid til nærvær og omsorg – ikke mere administration og besvær,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Kun fem procent samarbejder ofte med tekniske eksperter

Undersøgelsen viser også en markant forskel, når sundhedsfaglige medarbejdere arbejder sammen med tekniske specialister.

Kun fem procent samarbejder ofte med ingeniører eller it-specialister om sundhedsteknologiske løsninger. Blandt dem, der ofte arbejder på tværs af de tekniske og sundhedsfaglige kompetencer, har 92 procent positive forventninger til teknologien.

“Velfærdsteknologi har et stort potentiale. Men teknologien skaber først værdi, når den virker i borgerens hverdag. Det kræver, at teknologien matcher den enkeltes behov, og at borgeren får den rette introduktion og støtte til at bruge den. Derfor skal teknologien udvikles i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige, og investeringer i teknologi skal følges af investeringer i at få den til at fungere i praksis. Først dér bliver potentialet til virkelighed,” siger Mia Dahl Jensen, forperson for Ergoterapeutforeningen.

Fem fagforeninger ønsker national strategi

De fem organisationer opfordrer på baggrund af undersøgelsen til en national strategi for sundhedsteknologi med fokus på blandt andet kompetenceudvikling, ansvar og samarbejde mellem forskellige faggrupper.

”Vi kan indfri en række potentialer ved at bruge sundhedsteknologier i langt mere end vi gør i dag – det handler Sundhedsreformen i høj grad om. Den udvikling er fysioterapeuterne meget positive overfor. Men vi kan også se, at det forudsætter, at implementeringen tilrettelægges ordentligt, at medarbejderne involveres, og at gevinster ikke høstes forlods. Alt for ofte bliver teknologier indført hen over hovederne på medarbejdere, og det gavner ikke anvendelsen. Det skal vi huske, hvis vi for alvor ønsker at potentialerne ved sundhedsteknologierne indfries,” siger Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter.