Som bymenneske kan det være svært at få noget mere grønt ind i sit liv, og det er ikke altid, man har lyst til at køre ud i ingenting for at være i ét med naturen. Men ser du dig omkring, er der faktisk en masse natur inde i byen; du skal bare opsøge det. Sådan kan du finde natur inde i byen.
Besøg byens parker
Alle storbyer har en eller flere parker, hvor du frit kan komme og gå som du har lyst. De fungerer i store træk som haver for dem, der ikke selv har haver. Det er flotte naturområder, hvor du kan komme alene på gåtur, med venner på picnic eller med familien i hånden. Naturen er supersund for dig, din krop og dit sind, så det er usmart at takke nej, når muligheden for natur står foran dig.
Nyd din egen have
Har du på den anden side en have selv, så gælder det bare om at nyde den! En have byder på mange forskellige aktiviteter, så den er aldrig kedelig. Du kan ligge og dovne i den med en bog, du kan invitere vennerne på grillaften, eller du kan tage arbejdshandskerne på og passe haven selv. Tag chancen, træk i arbejdsbukserne, og gå i gang med at skabe den have, som du kan have det fantastisk i. Haven er supergod for dig, men du er også nødt til at være god for den.
Gå en tur i skoven
Okay, du kan nok ikke finde en skov inde i bycentrummet, men mange byer har mindre eller større skove i udkanten. Du er måske en lille bustur væk fra at kunne nyde træer, natur og fine stier. Skoven er et fantastisk sted at gå på opdagelse. Du kan finde skovbær om sommeren og svampe om efteråret, og når sneen daler om vinteren bliver skoven til et magisk paradis som taget ud af en julekalender. Tag i tøj, tag af sted, og nyd den natur, der er tæt på dig.
Husk naturen
Naturen er sund for dig. Mennesker har altid været afhængige af naturen, og det vil vi fortsætte med at være. Der findes intet andet, der skaber den ro i sindet, man får, når man er omringet af natur. Man kan sagtens være bymenneske samtidig med, at man kan bruge tid på at nyde naturen; der er ingen grund til at skære det ene eller det andet fra.
Læs også: