.
Kom ud i naturen og brug de nye stier, bålplads, kanoplads og shelter
Rebild Kommune har i foråret 2015 nyanlagt og opgraderet en række fritidsfaciliteter i Lindenborg Ådal.
Der er tale om naturstier, cykelstier, kanoplads og naturbase. Herlighederne tænkes officielt indviet i sensommeren, men de er allerede nu klar til brug.
Hist og her mangler detaljer, bl.a. piktogrammer på ruteinformation i skiltestandere, men faciliteterne er funktionelle og kan bruges nu.
Kom ud og brug naturen
Fra Center Natur og Miljø skal der derfor lyde en opfordring til at benytte sommeren til at tage ud og opdage de nye muligheder for oplevelser i den skønne ådal, til fods, på cykel og i kano.
Klepholm naturbase byder på mulighed for overnatning i det fri og ophold ved bålsted.
Nye faciliteter
De væsentligste nye faciliteter er:
Klepholm naturbase, Ny Kærvej 19 (bålhytte, shelterplads og lille kanoplads)
Håls Bro, Gerdingvej, ny kanoplads med ophalerrampe og bekvem adgang med bil og trailer
Ny cykelsti, Ny Kærvej – Vaseholm (langs jernbanen)
Nye passagemuligheder til fods, væsentligst gennem hegnede og græssede engarealer:
Bæveren – Kærvej
Klepholm – Egholm
Mastrup, syd for Nibevej
Opgraderede stier:
Ledvogtervej – Ny Kærvej (køresporet under jernbanen, udbedret dræning og belægning)
Hærvejsstien, cykelstien mellem Birkeholmvej og Volsted Skolevej (ny belægning)
Buderupholm-Gravlev, nyt boardwalk på sumpet strækning nær Lundehuset
Der er kort over de nye faciliteter på kommunens hjemmeside.
De nye faciliteter er blevet til med økonomisk støtte af landdistriktsmidler, Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden.
Læs også: