Nye stormnavne på vej: Norden indfører fælles liste fra 2026

Når kraftigt uvejr rammer Danmark fra næste år, kan det komme til at hedde Bjørn, Tonje eller Gunilla. Danmark, Sverige og Norge har nemlig vedtaget en fælles nordisk stormnavneliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.

Beslutningen betyder, at de tre lande fremover bruger samme offentlige navneliste, når storme og andre alvorlige vejrhændelser skal navngives. Hidtil har hvert land haft sine egne lister.

Klarere varsler til borgerne

Baggrunden for ændringen er nye retningslinjer fra den fælleseuropæiske organisation EUMETNET – European Meteorological Network – som anbefaler fælles navnelister i hver stormgruppe. Danmark, Sverige og Norge udgør tilsammen Stormgruppe Nord.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er fælles navne en fordel, når alvorligt vejr rammer.

– “Storme er altid meget ødelæggende, og vi gør alt, hvad vi kan for at varsle dem i tide. Klar kommunikation til borgere og vores omverden er altid en stor hjælp i sådanne situationer. Alle kan nu se, hvad de næste storme og ekstreme vejrhændelser vil blive kaldt. Den fælles navneliste, som vi offentliggør i dag, er også nyttig i vores fælles dialog med de øvrige europæiske meteorologiske institutter,” siger Gunnar Wedell van der Leeden, afdelingschef i DMI.

Lodtrækning mellem nordiske navne

Den fælles stormliste er blevet til ved en lodtrækning, hvor danske, svenske og norske navne indgik i samme pulje. Ingen af navnene har tidligere været brugt om uvejr, og de er udvalgt, fordi de er lette at udtale i alle tre lande.

Når listen engang er opbrugt, vil der blive foretaget en ny lodtrækning med nye nordiske navne.

Forskellige regler – samme navne

Selvom landene deler navneliste, har de fortsat forskellige kriterier for, hvornår et uvejr får et navn. I Danmark navngives kun varslede storme med en middelvind på mindst 25 meter i sekundet. I Norge anvendes en konsekvensbaseret model, hvor der kan udsendes ekstremvarsel for blandt andet vind, regn, sne og vandstand. Sverige navngiver også uvejr, der forventes at få store samfundsmæssige konsekvenser, som kraftigt snefald, storme og regn med risiko for oversvømmelser.

Det betyder, at et navn kan blive taget i brug, selvom uvejret ikke rammer alle tre lande.

Navne gør uvejret lettere at forstå

Hos Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut, SMHI, peger man på, at navne gør varsler mere tydelige for offentligheden.

– “Årsagen til, at vejrinstitutterne navngiver større uvejr, er at skabe tydelighed for offentligheden. Navnene gør det nemmere at beskrive advarsler og lettere at følge og huske de forskellige uvejret. Et navn er lettere at huske og udtale end tekniske koder eller datoer, hvilket mindsker risikoen for misforståelser,” siger Eva Strandberg, enhedschef for den meteorologiske prognose- og varslingstjeneste på SMHI.

Stormnavne er relativt nye i Danmark

I Danmark har storme kun haft personnavne siden 2013. Før den tid blev uvejr ofte omtalt med betegnelser som årstal og måned – eksempelvis Decemberorkanen i 1999.

I dag navngives storme af den europæiske stormgruppe, som først forventes at blive ramt. Et nyligt eksempel er stormen Amy, der blev navngivet af Stormgruppe Vest, som dækker Storbritannien, Irland og Holland. Tidligere var det praksis i Norden, at det land, der blev ramt først, navngav stormen – som da Norge navngav stormen Urd, før den ramte Danmark i juledagene i 2016.

Med den nye fælles nordiske navneliste bliver fremtidens stormvarsler altså mere ensartede – også for borgere i Danmark:

A: Anna
B: Bjørn
C: Cecilia
D: Daniel
E: Elena
F: Filip
G: Gunilla
H: Hugo
I: Ida
J: Johan
K: Karin
L: Lukas
M: Miriam
N: Noah
O: Olivia
P: Pelle
R: Ronja
S: Sture
T: Tonje
U: Urban
V: Vilma
Y: Ymer