Forbruger

Nyhed for havørredfiskere: Find de bedste fiskepladser

For havørredfiskere er det altid en udfordring at finde de bedste fiskepladser på det rigtige tidspunkt. Nu introducerer Fishbuddy en ny funktion i deres app, der skal gøre det nemmere at lokalisere havørreden i marts og april.

Nyhed for havørredfiskere: Find de bedste fiskepladser
Foto: Fishbuddy
Af Nanna Madsen 28. februar 2025

Ny teknologi forbedrer chancerne 

“Havørredfiskeri handler om timing og at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Med Fishbuddy gør vi det nemmere end nogensinde,” siger Frank Sjøgreen, en af Danmarks mest erfarne lystfiskere og Fishbuddy’s mand i Danmark. 

Den nye teknologi kombinerer erfaringer fra nogle af Skandinaviens bedste havørredfiskere med data om bundforhold, fødegrundlag og temperaturer. Disse oplysninger bearbejdes af avancerede matematiske modeller, der beregner, hvor fisken sandsynligvis opholder sig i forårsmånederne. 

Ny forskning: CD163 er nøglen til kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin

Læs også: Ny forskning: CD163 er nøglen til kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin

Fra statiske kort til intelligente anbefalinger 

Tidligere blev fiskepladser i Fishbuddy-appen markeret manuelt af brugerne, men med den nye algoritme kan langt større områder dækkes præcist. Det betyder en markant forbedring for både nye og erfarne lystfiskere. 

“De områder, vi tidligere har markeret i appen, har altid været gode fiskepladser, men vi har kun kradset i overfladen. Nu kan vi kortlægge de absolut bedste spots til det spændende forårsfiskeri,” siger Sjøgreen. 

Den nye funktion bliver tilgængelig for alle Fishbuddy-brugere i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge fra 1. marts. 

Fiskere bidrager til forskning 

Fishbuddy handler dog ikke kun om at finde de bedste fiskepladser. Appen gør det også muligt at indsamle værdifulde data om havørredbestanden. Når brugerne uploader billeder af deres fangster, registrerer teknologien automatisk art, længde, vægt og andre relevante oplysninger. 

“Hver eneste fisk, der logges, hjælper os med at forstå havørredens udvikling og udbredelse. Lystfiskerne bliver en del af noget større – de bliver citizen scientists,” siger Sjøgreen. “Hos Fishbuddy siger vi gerne: Every fish counts!” 

Kilde: Ritzau

Private børnehaver trues af ulige tilskud

Læs også: Private børnehaver trues af ulige tilskud

Entreprenørstoppet: Et skridt tættere på et fair arbejdsmarked

Læs også: Entreprenørstoppet: Et skridt tættere på et fair arbejdsmarked