Erhverv

Nyt blod i repræsentantskabet

Valget

Redaktion
Af Redaktion 18. november 2015

.
10 nye medlemmer blev valgt ind, mens otte siddende medlemmer opnåede genvalg, da Jutlander Bank i uge 46 holdt aktionærmøder med valg til repræsentantskabet på dagsordenen.
Omkring 5000 aktionærer deltog i møderne, der strakte sig over fem aftener; tre i Hobro Idrætscenter og to i Messecenter Vesthimmerland i Aars.
Fra talerstolen gennemgik bestyrelsesformand Finn H. Mathiassen højdepunkterne i Jutlander Banks knap to år lange historie, siden Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro indgik deres ligeværdige fusion i de aller første dage af 2014.

– Filosofien er, at vi sammen kan bestige højere bjerge, end vi havde kunnet, hvis vi skulle have kæmpet hver for sig, fastslog formanden.
Bankens ordførende direktør, Per Sønderup, gennemgik bankens regnskabstal efter årets første ni måneder. Tallene viser, at Jutlander Bank har vækst både i omsætning og overskud.

– Og fusionen har givet os styrke til vækst, konstaterede Per Sønderup.

Der var 37 kandidater ved valget til bankens repræsentantskab, hvortil der skulle vælges 18 medlemmer i syv forskellige valgkredse.

Nyvalgt blev (med valgkreds i parentes):
Autoforhandler Claus Stefan Nielsen, Jammerbugt
Ergoterapeut Karna Rind Frandsen, Mariagerfjord
Tømrermester Niels Vinther, Randers
Borgmester Leon Sebbelin, Rebild
Direktør Niels Henrik Taudahl, Vesthimmerland
Restauratør Jørgen Odgaard, Vesthimmerland
Advokat Lars Kühnel, Aalborg
Virksomhedsejer Kristen Langkjær, Aalborg
Direktør Lars Udby, Aarhus
Anlægsgartner Lisbeth Ottesen, Aarhus

Genvalgt blev:
Fhv. landpolitibetjent Niels Jørgen Bundgaard, Mariagerfjord
Politiassistent Tom Dahl Jensen, Mariagerfjord
Dyrlæge Torben Lindbjerg, Mariagerfjord
Gårdejer Per Kragelund, Mariagerfjord
Pedel Gert Jensen, Rebild
Radioforhandler Niels Jørgen Jørgensen, Rebild
Gårdejer Jens Bigum, Vesthimmerland
Vognmand Egon Rokkedahl, Vesthimmerland

Tiltræder til marts
Den fireårige valgperiode for de nye medlemmer begynder efter bankens generalforsamling, der holdes onsdag den 16. marts 2016.
De kandidater, der ikke opnåede valg under aktionærmøderne, har mulighed for at stille op til generalforsamlingen.

En aften i byen
Ud over den formelle dagsorden er de hvert-andet-årlige aktionærmøder i Jutlander Bank også en chance for aktionærerne for at få en aften i byen.
Alle fem aftener bød banken på god mad og drikke, toppet op med levende, musikalsk underholdning. Tre af aftenerne var det ABBA-kopibandet ARBA Revival, der gav den gas fra scenen. De to øvrige kom Søs Fenger med sin trio og sang for og sammen med bankens gæster.

Foto:
Søs Fenger en lille kvinde med en stor stemme havde publikum i sin hule hånd både i Hobro og Aars.