Erhverv

Nyt samarbejde giver Nordjylland fornyede køkkener

Hvorfor en køkkenfornyelse?

Redaktion
Af Redaktion 21. december 2015

.
Køkkenfornyelse.dk har indgået samarbejde med Højene Køkken Renovering og dækker dermed mere intensivt Nordjylland når det drejer sig om køkkenrenoveringer.

Det er to virksomhedsejere med mange års erfaring der nu indgår i et samarbejde. Køkkenfornyelse.dk har eksisteret i 25 år med Lars Thorhauge som indehaver og Kim Frederiksen, manden bag Højene Køkken Renovering, har 16 års erfaring i branchen. Det er derfor to erfarne firmaer inden for køkkenrenovering der nu har indgået et samarbejde.

Det kan være en dyr fornøjelse, og tilmed uoverskueligt, at skulle udskifte sit gamle køkken med et helt nyt. En alternativ løsning kan derfor være at renovere køkkenet, så man bevarer det der fungerer, men udskifter det der er slidt. En køkkenfornyelse er langt billigere end at udskifte hele køkkenet og typisk udføres arbejdet på et 1-2 dage.

Typisk fejler selve skabene ikke noget, men det er det ydre såsom låger, bordplader og sokler der er blevet slidt og trænger til at blive fornyet. Bor man i Nordjylland og ringer til Køkkenfornyelse.dk for at bestille en køkkenrenovering, så vil det fremover være Kim Frederiksen man vil blive betjent af.

Sammen med Kim vil man komme frem til hvilke dele man ønsker udskiftet og udvælger låge, bordplade osv. En typisk køkkenfornyelse drejer sig om nye skuffer, låger, bordplader eller skabsindretninger. Det eksisterende køkken bliver i store dele bevaret, men fornyet med nye smarte og mere funktionsdygtige løsninger.
Der er lige så mange muligheder som der er køkkener. Og da det kan være svært at overskue alle mulighederne selv, har man mulighed for sammen med Kim, at finde løsninger på kundens ønsker.

Både Lars og Kim ser frem til det nye samarbejde og glæder sig til at betjene det nordjyske med flotte køkkenrenoveringer.