Nyheder
Nytårsbal med Spillemændene
.Pressemeddelelse! Nytårsbal med “Schmykkers Nøkker” Aalborg Danse- og Spillemandslaug arrangerer i samarbejde med Trekanten Kulturhus i Aalborg Øst nytårsbal lørdag d. 18. januar kl. 19.30 på Trekanten. Orkestrets navn er inspireret i folketroen om Nøkken der holder til i åer, elve og søer, hvor den lokker mennesker med sit uimodståelige spil. “De lokkende” musikere er:Margit […]
.
Pressemeddelelse!
Nytårsbal med “Schmykkers Nøkker”
Aalborg Danse- og Spillemandslaug arrangerer i samarbejde med Trekanten Kulturhus i Aalborg Øst nytårsbal lørdag d. 18. januar kl. 19.30 på Trekanten.
Orkestrets navn er inspireret i folketroen om Nøkken der holder til i åer, elve og søer, hvor den lokker mennesker med sit uimodståelige spil. “De lokkende” musikere er:
Margit Schmykker: Diatonisk harmonika.
Margit har lært at spille af sin far, Helge Sørensen. Hun har siden sin ungdom spillet til bal med familien Sørensens orkester. Hun er fjerde generation efter spillemanden Peder Pøhl, der boede i Feldborg i Vestjylland.
Gunner Friis og Torben Jørgensen: Violin.
Foruden at de i mange år har spillet sammen, er de hver især præget af så forskellige miljøer som Rebild og Vestjylland Tommerup og Sønderjylland.
Else Schmidt: Klaver.
Spiller desuden også harmonika. Bl.a. i Rebildspillemændene. Spiller foruden i orkestret pigernes fornøjelse.
Aalborg Danse- og Spillemandslaug byder alle interesserede velkomne til såvel nytårsballet som til laugets danseaftener på mandage i ulige uger (start kl. 19.00), hvor musikken leveres af laugets eget store orkester mens Klavs Munklinde m.fl. vejleder danserne.
Alle arrangementerne foregår på “Trekanten”, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst.
Mere info kan ses på laugets hjemmeside http://dansogspil.webnode.com/